Læreruddannelsen har brug for prestige, og nu får den det, mener Dansk Industri. Glæden er stor i organisationen, efter at det i dag blev vedtaget, at direkte optagelse på læreruddannelsen fremover skal kræve en studentereksamen med et karaktergennemsnit på syv eller mere.

- Man kan se, at unge flokkes om de uddannelser, der har et karakterkrav. Og det er de dygtige, der gør det. De vil gerne udfordres, siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri, til Berlingske Nyhedsbureau.

Kravet om optagelse er en del af en bred aftale om reform af læreruddannelsen, som regeringspartierne fredag indgik med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Ansøgere med et lavere gennemsnit kan stadig søge om optagelse, men de skal gennem en procedure med optagelsessamtaler.

- Dem, der har over syv, kan komme direkte ind. Andre skal gennem optagelsessamtaler, så man kan se, om de er motiverede. Men de er ikke udelukkede, siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Kirsten Brosbøl.

I Dansk Industri fremhæver Charlotte Rønhof da også, at studerende med karaktergennemsnit på under syv har højere risiko for frafald. Derfor er det en god idé at sortere en del af dem fra, mener hun.

Uden for forligskredsen står Enhedslisten, og her vækker adgangskravet til gengæld undren. Flere undervisningstimer er vejen frem, hvis læreruddannelsen skal det relativt høje frafald til livs, mener uddannelsesordfører Rosa Lund.

- Jeg kan ikke se, hvordan et karakteradgangskrav skal sikre prestige. Og hvis vi skal mindske frafaldet, handler det ikke om karakterer. Man skulle have kigget på timetallet, siger hun.

Optagelsessamtalerne er en god idé, mener Enhedslisten, men de burde have været for alle ansøgere.

- Jeg synes, det er mærkeligt at gøre forskel på folk. En folkeskolelærer skal kunne mange forskellige ting, og et karaktergennemsnit siger ikke noget om, hvor gode de er til deres arbejde, siger hun.

I Danmarks Lærerforening er jublen også til at overse. Formand Anders Bondo Christensen giver ikke meget for adgangskravet. Det sikrer ikke flere kvalificerede studerende, mener han.

- Så længe, der ikke er ansøgere nok, er det ligegyldigt, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Forligskredsen skulle i stedet have gjort læreruddannelsen til en femårig kandidatuddannelse, mener Anders Bondo Christensen.

- Det ville have løftet fagets prestige, siger han.

Foruden adgangskravet er forligspartierne blevet enige om en række ændringer af indholdet på læreruddannelsen. Fremover skal alle lærere have undervisningskompetencer i tre fag – det der tidligere hed linjefag. Derudover skærpes uddannelsens fokus på lærernes undervisningsfærdigheder.

- Pædagogik og lærerfaglighed bliver et nyt, stort fag, der fylder et helt år på uddannelsen, siger Socialdemokraternes Kirsten Brosbøl.

Ifølge tal fra Dansk Industri var frafaldsprocenten på på læreruddannelsen 39 procent i 2010.