Prins Joachims køb af kæmpevillaen i Klampenborg til 34,5 millioner kroner bliver nu slået af en ny, vild royal bolighandel.

Det er prins Joachims onkel, eks-kong Konstantin, der sammen med hustruen Anne-Marie har købt en kæmpevilla på halvøen Peloponnes tæt på det eftertragtede område Porto Helio i Grækenland for fem millioner euro eller 38 millioner kroner.

De økonomiske detaljer om boligkøbet fremgår af det græske nyhedsmedie Prothema News.

Dermed kan det græske ex-kongepar, Konstantin og Anne-Marie nu endelig slå sig permanent ned i eget hus i Grækenland.

I manges øjne er 38 millioner kroner mange penge, men alt tyder på, at Konstantin alligevel har gjort et kup.

Læs også:

Ifølge lokale ejendomsmæglere har sælgeren, den libanesiske forretningsmand Marc Soursock, nemlig tabt penge på salget, fordi kæmpevillaen burde have været solgt til det dobbelte.

Den økonomiske krise i Grækenland har holdt priserne nede - uden priserne i området af Porto Helio dog er styrtdykket. Det skyldes især det skønne klima, og at de store huse og villaer er særdeles eftertragtede af europæiske velhavere.

Og man kan vist roligt sige, at 68-årige Anne-Marie og 74-årige Konstantin næppe har kunnet ønsket sig et bedre sted at tilbringe deres otium end i den okkerfarvede villa med swimmingpool på halvøen, der ligger for enden af en blind vej.

Villaens store grund ligger også ugenert for nyfigne øjne og når helt ned til vandet. Og få kilometer derfra har parret deres sejlbåd, Afroessa, liggende. Den sejler Konstantin og Anne-Marie ofte rundt i det græske øhav i.

Efter parret hovedkuls måtte flygte ud af Grækenland i 1967 efter det fejlslagne kup, har Konstantin og Anne-Marie boede i eksil i henholdsvis Spanien og London.

Men det tidligere kongepar har aldrig lagt skjul på, at det var deres store drøm at vende tilbage til Grækenland permanent, selv om den græske befolkning ved en folkeafstemning i 1973 afviste at genindføre monarkiet. Og Konstantin i årevis var forment adgang til sit fødeland.

I 1994 fik  Konstantin og hans familie ved en ny lov frataget deres græske statsborgerskab. Loven medførte, at familiens ejendomme og jordbesiddelser i Grækenland blev overtaget af den græske stat. Det drejer sig om slottet Tatoi i Athen og sommerresidensen Mon Repos på Korfu samt et skov- og bjergområde ved Polydendron i Midtgrækenland.

Kong Konstantin indledte derfor en årelang retssag om familiens besiddelser i Grækenland, som sluttede i 2002 med, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg dømte den græske stat til at betale det tidligere kongepar og nærmeste familie en godtgørelse på ca. 100 millioner kroner.

Siden fik familien tilladelse til at tage ophold i Grækenland. Og i 2013 flyttede det tidligere kongepar tilbage til Grækenland, hvor de først har haft lejet sig ind i flere huse netop i Porto Helio området.

Og nu kan de altså flytte permanent ind i deres eget hjem igen i Grækenland.