Chelsea-manager José Mourinho får en kamps karantæne for sin opførsel i Chelseas udekamp mod West Ham United.
José Mourinho får en kamp på tribunen som straf for sin opførsel i Chelseas nederlag på udebane mod West Ham i sidste måned.
Det skriver det engelske fodbolddforbund (FA) på sin hjemmeside.
José Mourinho var i pausen af kampen mod West Ham inde i dommerens omklædningsrum, og da han efterfølgende også var grov over for fjerdedommeren, besluttede dommeren at bortvise portugiseren.
Tidligere i denne sæson har José Mourinho fået bøde og en betinget karantæne p.g.a. udtalelser om en dommer i Premier League.
Straffen træder i kraft med det samme, og det vil sige, at Chelsea må undvære sin manager i udekampen mod Stoke City på lørdag.
Ud over karantænen får José Mourinho også en bøde på 40.000 pund (418.000 kr.).
Hans assistent, Silvino Louro, der også var sigtet i sagen, slipper for straf.