Så vågnede svenskerne endelig op. Nu tager Aftonbladet fat på drillerierne uden for banen. Den store svenske tabloidavis har fundet frem til otte grunde, at Sverige altid være vil være storebror i forhold til Danmark. Og de har gjort sig umage og forklaret dem med
Klik her, hvis du vil se de sjove svenske påstande:
Og det er da meget sjovt alt sammen - men det er jo bare ikke helt rigtigt, slet ikke hvis man går påstandene lidt efter sømmene.
1. Sverige har Zlatan, Danmark har Bendtner.
Den er selvfølgelig slet ikke til diskussion. Zlatan er i særklasse Nordens bedste fodboldspiller. Men... han er snart pensionsmoden. Det er hverken Christian Eriksen, Nicklas Bendtner eller Pierre-Emile Højbjerg, så om et par år er det forhold formentlig omvendt.
2. Sverige har 6 VM-medaljer, Danmark har ingen
Den er god - Sverige har seks VM-medaljer, men kun to af dem er hos mændene, hvor konkurrencen stadig er noget hårdere. Og det er ikke kun danskerne, der får vemodige tårer i øjnene, når de tænker tilbage på VM-holdet fra '86 - til gengæld skal man være svensker for stadig at være vild med Dahlin, Ravelli og Andersson fra '94.
3. Lunch hedder frokost på dansk? Og låda hedder kasse!
Ja, ha-ha, det er spas - eller noget...
Det er også sjovt, når svenskerne bruger ordet 'pik', når de mener noget helt andet...
4. Landskampstatistikken: Klar svensk føring
Hmm... 49 svenske sejre, 19 uafgjorte, 40 danske sejre lyder den svenske af statistikken over alle indbyrdes opgør. Ifølge dbu.dk hedder den lige nu 45-18-40, stadig i svensk favør, men alligevel. Og nok så væsentligt: Hvis man kun går 40 år tilbage i tiden, så hedder statistikken 15 danske sejre, fire uafgjorte og 8 svenske sejre.
5. Vi ved selv, at svenskerne er bedre
Og så citerer de ellers Daniel Agger for, at det er dumt at sammenligne Zlatan og Bendtner. Men Agger sagde ikke noget om resten af holdet, vel?
6. Svensk musik er bedre end dansk..
Sverige har ABBA, Roxette, Ace of Base, Robyn, Lykke Li, Avicii, Swedish House Mafia osv. Danmark har Aqua.
Enig - svenskerne har en masse fede band. Hvorfor nævner I så ikke nogle af dem? Er det virkelig ovenstående, at I er mest stolte af. Hvad med Kent, Bob Hund, First Aid Kit, The Cardigans etc.
Og hejsan, Sverige, dansk musik er heldigvis også meget andet end Aqua...
7. Pippi Langstrømpe vs. Klods-Hans
Verdens stærkeste pige mod en fyr, som prøver at vinde prinsessen med død krage, en gammel træsko og lidt mudder.
Astrid Lindgren er sikkert verdens bedste børnebogsforfatter, men det er ingen grund til at tale skidt om hverken H.C. Andersen eller Klods-Hans. Den er der er vældigt stærk, bør også være vældigt rar, ikke?
8. Hvis I tvivl, spørg Guidetti
Og så hiver de lige John Guidetti sviner rettet mod de danske U21-drenge frem igen. Men som Pierre-Emile Højbjerg sagde, er den med til at anspore ham yderligere, så tak for det.
Bonus: Ernst-Hugo Järegård i Riget
Vi elsker også Järegård i rollen som den inkompetente og samtidigt voldsomt arrogante svenske overlæge, der har sit hyr med sine danske kollegaer, på Riget - også selvom han elsker synet af Barsebäcks tårne. Men går det ham særligt godt i Lars von Triers lille genistreg af en TV-serie? Sådan husker vi den ikke...