Caroline Wozniacki har gjort det. Nu gør veninden og konkurrenten Serena Williams det også.

Hun smider tøjet på nogle ret så berømte glittede sider.

Mens Caroline Wozniacki tidligere i år stillede op i bikini til Sports Illustrated Swimsuit Issue, vil en afklædt Serena Williams snart være at finde på den lige så berømte Pirelli-kalender. Også et sted, hvor kvinder gennem årene har smidt tøjet.

Det annoncerer Serena Williams selv på Twitter: ”Gæt engang, jeg er så glad for at skulle være med i den kommende Pirelli-kalender.”

Ifølge den amerikanske tennisspiller vil kameraet blive ført af den kendte fotograf Annie Leibovitz.

Pirelli-kalenderen kan i år fejre 50-års-jubilæum, hvorfor der er planlagt flere specielle tiltag i forbindelsen med udgivelsen.