Et nyt, kontroversielt lovforslag vil betyde dødsstødet til danske kvinders historiske "eneret" over børnene. I dag er manden uden rettigheder, selv om han ved, at det er hans barn. Han kan ikke blive anerkendt som far, hvis kvinden nægter det.

Men med den nye børnelov i hånden kan manden tvinge kvinden i retten, hvor dommeren kan afkræve moderen en blodprøve. Den vil - via en DNA-analyse - med usvigelig sikkerhed påvise faderskabet.

Mange fædre forventes at ville udnytte den nye mulighed. Myndighederne vurderer, at op mod 150 danske mænd i dag er i den ulykkelige situation, at de ikke kan blive anerkendt som far.

"Det er fortvivlende. Mændene er dybt frustrerede, ja, deres liv går under, når de mister retten til deres eget barn," siger juraprofessor Finn Taksøe-Jensen, der som tidligere formand for regeringens børnelovsudvalg har været med til at udarbejde det nye lovforslag.

Juraprofessoren mener, det er på tide, at mændene opnår ligestilling.

"Jeg talte med en landmand, som i fire år havde levet sammen med en kvinde. Han havde altid ønsket sig en arving til gården, som var gået fra far til søn i syv generationer. Kvinden blev gravid og flyttede under graviditeten hjem til sine forældre. Men da hun fødte barnet, ja så var manden pludselig - ifølge forældrene - ikke god nok til hende. Hun nægtede derfor at oplyse myndighederne om, hvem der var far til barnet, og han havde ingen chance.

Den nye lov vil kunne hjælpe sådan en mand - og andre i hans situation," forklarer Finn Taksøe-Jensen.

Det er tanken bag den nye børnelov, at den skal skabe klarhed over børns juridiske rettigheder. Også på andre punkter er den kontroversiel.

I de sager, hvor hverken kvinden eller manden er interesseret i at barnet får en far, vil myndighederne alligevel insistere. Nægter kvinden at oplyse faderens navn, kan hun blive bedt om en liste over de mænd, som hun i tidspunktet op til graviditeten har haft sex med.

En blodprøve af mændene og kvinden kan dermed påvise, hvem der er far.

Nægter kvinden at samarbejde, risikerer hun en bøde på 1.000 kroner. Og nægter hun stadig, ja, så kan hun i yderste konsekvens risikere at ryge i brummen.

Det er dog, ifølge juraprofessor Finn Taksøe Jensen, kun en teoretisk mulighed i loven og vil i praksis aldrig ske.

"Erfaringen viser, at man når meget langt med samtaler. For tre år siden begyndte man at indkalde kvinderne til såkaldte motivationsmøder, hvor de fik indskærpet vigtigheden af, at barnet kender sin far. Den gang var der 400 kvinder, som ikke ville oplyse det. I dag er der 100," siger han.

Justitsminister Frank Jensen (S) understreger, at formålet med loven ikke er at straffe de enlige mødre, men alene motivere dem til frivilligt at give oplysningerne.

"Det er af hensyn til barnets tarv, at vi vil skærpe oplysningsplisten," siger han.