En eventuel lockout får nu konsekvenser for lærerne i Hørsholm Kommune
Hit med nøglerne! Denne besked har samtlige overenskomstansatte folkeskolelærere i Hørsholm Kommune fået fra løn- og personaleafdelingen i kommunen. Det har de fordi, kommunen vil forhindre lærerne i at få adgang til skolen, hvis en eventuel lockout træder i kraft fra 2. april.
Tillidsrepræsentant for folkeskolerne i Hørsholm Kommune, Anthony Victor Verniere, bekræfter at lærerne skal aflevere deres nøgler, inden påskeferien starter på fredag.
- Vi er selvfølgelig uforstående over for, at lærerne skal aflevere deres nøgler. Vi føler ikke, det er nødvendigt, men det er noget, vi accepterer, siger han.
Det drejer sig om cirka 200 folkeskolelærere, der skal aflevere deres nøgler til skolen senest på fredag.
Kl's varslede lockout mod lærerne den 27. februar, og parterne har ikke formået at nærme sig hinanden siden. KL og Danmarks Lærerforening mødes i forlisinstitutionen igen på fredag.