Nu bliver du tvunget til at ændre din Facebook-profil
Flere har allerede selv gjort det. Altså ændret Facebook til den nye Timeline funktion.
Flere har allerede selv gjort det. Altså ændret Facebook til den nye Timeline funktion.
Men fra tirsdag vil Facebook- ifølge rygterne - tvinge alle andre brugere til det nye Timeline.
Det nye design er meget billeder, og derfor fyldt med opdateringer om den enkelte bruger. I følge ekspert i sociale medier Thomas Bigum er udrulningen af Timeline en del af en bevidst strategi fra Facebook.
- Mark Zuckerberg (stifteren af Facebook, red) har selv sagt, at Facebook styrer mod at blive et socialt lag på internettet - og IKKE et sted inde på internettet, der fungerer som internettet inde i internettet. Der er Timeline et resultat af den tankegang, siger Thomas Bigum.
LÆS OGSÅ:
Han forklarer, at mange formentlig vil bande det nye udseende på Facebook langt væk og ønske sig tilbage til det gamle. Men i følge Thomas Bigum er ændringen af Facebook med Timeline kun et skridt i den retning, som vi brugere vil opleve de kommende år fra Facebook.
- Vi gør ting på nettet, som bliver føjet til vores Timeline, som ganske rigtigt ligger på Facebook. Men som sådan er det en tidslinje over vores adfærd på hele nettet. Facebook vil gerne have, det er hele nettet og ikke kun facebook-handlinger, der er på sin Timeline. Det sker netop for at sprede sig som et tyndt lag overalt. Deres vej til til den vision er open graph applikationerne, vi kender fra Spotify, The Guardian, Washington Post, og som er under udvikling mange steder lige nu, siger Thomas Bigum, der selv er meget begejstret for det nye Facebook og har brugt det siden september sidste år.
LÆS OGSÅ:
Her kommer tre positive og tre negative ting ved Timeline, som Thomas Bigum ser det.
1)
Der er endnu rigere muligheder for at skræddersy sin egen fremtoning. Man kan med billeder fortælle meget om sig selv, og det er en decideret fest med Timeline, mens den gamle profil var en halvtrist frimærkesamling til sammenligning.
2)
Timeline er kun begyndelsen til fremtidens Facebook. Forude venter en lind strøm af moderne Facebook-applikationer, som ligesom med Spotify tager vores venner med ud i nye universer. Hos Spotify kan man nemt se hvilken musik vennerne interesserer sig for, og det åbner efter min mening nye spændende døre - også når der bliver udviklet til ting der handler om andet end musik.
3)
Med Timeline har vi fået en ekstremt nem funktion til lige at angive hvem der må se hvad. Der sidder en lille markør i hjørnet, der gør det nemt at justere den enkelte opdaterings synlighed. Er den kun for venner, for alle på nettet, eller kollegaerne eksklusiv cheferne. Sætter man sig ind i det er det ret nemt, at dele forskelligt indhold - i stedet for altid bare at skærme af til "kun venner" og spille den sikre, men ret kedelige kommunikation.
De negative ting:
1) Der er trængsel på Timelinen. Facebook vil gerne have den skal kunne mange ting. Men der er hurtigt løbet tør for plads, når applikationerne som Spotify og andre også gerne vil ligge der. Det gør den rodet, og charmen ved at kigge på andre folks profiler lider skade.
2) Folk er altid så nervøse for det nye. Efter min smag så opdaterer Facebook lidt for ofte. Det skaber en konstant panikangst, som desværre ofte er totalt ubegrundet. Folk har større tendens til at frygte det nye, end at stole på Facebook forbedrer sig.
3) Timeline skulle give os nem mulighed for at springe lidt rundt i historikken hos andre, når vi vil se dem an. På mig virker det ikke som en nem øvelse at gøre det, og det bliver hurtigt uinteressant. Det var sjovere og nemmere i gamle dage bare at tage den fra toppen, og rulle nedad.
Du kan læse mere om sociale medier på Thomas Bigums hjemmeside ved at klikke her.