Der var engang, hvor antibiotikummet penicillin var en blockbuster inden for lægemidler. Medicinalindustrien tjente styrtende med penge på midlet, og mange forskede i nye og bedre typer. I dag er forskningen stort set gået i stå, få virksomheder producerer antibiotika, og næsten ingen har nye på vej.
Koncerndirektør i Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen, der sidder med ansvaret for forskning og udvikling, vil gerne forsøge at forklare, hvorfor industrien gør, som den gør - eller rettere hvorfor den ikke gør, som den fagligt burde gøre.
- Vi anerkender, at manglen på nye antibiotika er en seriøs problemstilling. Men det dybt tragiske med antibiotika er, at det er en dårlig forretning for medicinalvirksomhederne, siger han.
Stoppede produktionen i 1994
Novo Nordisk kunne i 1947 præsentere virksomhedens første penicillin. I de følgende år steg omsætningen af penicillin og andre antibiotika stærkt, men i slutningen af 1960’erne var konkurrencen på det internationale marked så hård, at Novo reducerede produktionen og stoppede forskningen. I 1994 valgte Novo Nordisk helt at stoppe produktionen af antibiotika for at koncentrere indsatsen om firmaets hovedforretningsområde, insulin til diabetespatienter.
Forbruget af antibiotika til mennesker er siden 2001 steget med 32 pct. Det stigende forbrug betyder, at flere bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika.
Mads Krogsgaard Thomsen forklarer, at sundhedsmyndighederne derfor forståeligt nok har en naturlig interesse i at reservere nye antibiotika til de få meget syge patienter, så der ikke udvikles resistens over for medikamentet.
- Det koster måske 3-5 milliarder kr. at opfinde og udvikle et nyt antibiotikum hele vejen frem til markedet, men kan man kun sælge det til en meget lille gruppe patienter, vil ingen gå ind i det, da forskningsinvesteringerne ikke opvejes af salget, siger han.
Kræver alternativ tænkning
Mads Krogsgaard Thomsen mener, at det kræver en helt ny og alternativ tænkning, hvis det igen skal blive rentabelt for medicinalvirksomhederne at udvikle nye former for antibiotika.
Han tror især på et samarbejde mellem universiteterne, der har forskerne, og industriverdenen, der har kompetencen til at udvikle.
Koncerndirektøren peger også på at begunstige forskningen og acceptere, at de vigtige antibiotika, der kan redde folk fra en livstruende sygdom, får en særlig status, der gør, at man kan tage en højere pris for dem, og de bliver tilskudsberettigede på et højere niveau.
Mads Krogsgaard Thomsen tror på, at industrien vil være villig til at udvikle antibiotika uden at tjene penge på det, blot så længe de ikke mister penge.