Lægerne på sygehuset i Moss tror, at det var den menneskelige variant af kogalskab, Creutzfeldt-Jakob, der tog livet af kvinden i forrige uge, men før prøver fra den afdøde er undersøgt af eksperter i udlandet, kan det ikke fastslås med sikkerhed, skriver Moss Avis.

En undersøgelse af hjernen er den eneste sikre diagnose for den frygtede sygdom. Indtil den foreligger, venter sundhedsmyndighederne med at foretage sig yderligere.

Den særlige variant af Creutzfeldt-Jakob, der stammer fra oksekød fra dyr med kogalskab, har medregnet den norske kvinde nu kostet 56 mennesker livet. 52 ofre er fra Storbrittanien, to er fra Frankrig og den sidste var irer.

Bliver man først smittet, er der ingen vej tilbage. Man kan ikke overleve sygdommen, der ødelægger hjernen hurtigt og systematisk. Den smittede får først symptomer, der ligner demens og depression. Derefter bliver vedkommende blind, døv og mister talens brug - ligesom evnen til at bevæge sig forsvinder.

Heldigvis er Creutzfeldt-Jakob sjælden - kun en ud af en million mennesker bliver ramt.

"Der er derfor ingen grund til panik, selv om det skulle vise sig, at kvinden, som døde i Moss, var ramt af sygdommen," siger overlæge Jon Birker Haug fra sygehuset Østfold i Moss.

Lægerne i Norge ved ikke, hvordan kvinden er blevet syg.

"En teori kan være at hun har spist inficeret kød, men det kan være mere kompliceret end som så. Vi ved bare, at Creutzfeldt-Jakob sygdommen kan ligge latent hos patienten i flere år, før den viser nogen synlige tegn. Og at den foreløbig altid er dødelig," siger overlæge Jon Birker Haug.

Selvom sygdommen ikke er smitsom gennem virus, bakterier eller parasitter, fulgte lægerne på sygehuset i Moss de nationale smittevejsregler, da kvinden blev indlagt. Hun blev anbragt på en isoleret enestue.

"Vi ved, at sygdommen ikke smitter gennem luft eller blod. Alligevel må vi for en sikkerheds skyld værne om vore ansatte," tilføjer overlægen, der afviser at sygehuset vil foretage sig noget ekstra for at forebygge lignende tilfælde.

"Der er lidt, vi kan gøre, lå længe vi ikke ved hvordan patienten fik sygdommen," siger Haug.

Læs også om sagen i Moss Avis