37-årig mor slap mirakuløst fra livsfarligt lynnedslag.
- Forestil dig noget, der knitrer gennem din arm, og du mærker det helt ind til knoglerne.
Anette Snerling, 37, fra Nordsjælland har stadig svært ved at fatte, hvad der præcis ramte hende, da hun sidste lørdag sad og hyggede med sin mand om eftermiddagen på deres overdækkede terrasse.
Et kraftigt regnvejr trommede på taget, men uden mindste varsel blev parcelhuset på Arresøvænget ved Frederiksværk raseret af et øredøvende tordenbrag.
- Vores døtre på fem og otte år sad i stuen og legede med to andre børn, mens min mand og jeg sad på terrassen med hver sin mobiltelefon. Jeg havde lænet havestolen tilbage, så den var i kontakt med vinduet, fortæller hun.
- Da lynet ramte tagryggen lige over hovedet på os, fordelte elektriciteten sig i hele huset og gik også gennem vinduespartiet og havestolen. Derved kom den ind gennem venstre side af min krop - gennem armen og hoften, og gik ud gennem mit venstre ben.
- Heldigvis havde jeg benene oppe på en anden havestol, så strømmen kunne blive ført ned i jorden uden at få endestation i min krop. Ellers var det vist rigtig tæt på, at det var endt meget slemt, tilføjer Anette Snerling.
Hun havde indtil da ikke haft mistanke om, at det trak op til torden. Det regnede voldsomt, men der kom ingen andre lyn hverken før eller efter det ene dommedagsbrag, der lagde store dele af villakvarteret sort.
- Vi ligger lidt højt, med udsigt over Arresø og har tit siddet på den overdækkede terrasse og set på lyn ude over søen, hvor vi normalt kan se dem slå ned helt ovre på den anden bred mod Hillerød og Helsinge.
- Som regel tager lynene her træerne eller kirketårnene, som ligger ret tæt på. Vi har aldrig før oplevet, at det slår ned i villaområdet heroppe. Men jeg har efterfølgende hørt fra flere, der har stået noget væk, at de så en meget mørk skyformation ligesom danne en tragt over vores hus. Og så knaldede den altså bare alt hvad den havde lige ned i taget over os, fortæller hun.
Lettede fra stolene
- Da lynet kom, fik det både min mand og mig til at lette fem-ti cm i stolene på grund af trykket, da nedslaget forplantede sig gennem luften. Selve det stød, som jeg fik, føltes som en kraftig sitren. Jeg kan ikke placere i dag, om jeg følte eller hørte det, men forestil dig noget, der knitrer gennem din arm, og du mærker det helt ind til knoglerne.
- Det føltes på en måde i slowmotion. Jeg følte, at jeg sad og kiggede undrende på, hvad der gik gennem min arm og videre ud i min hånd, hvor mobiltelefonen ligesom bare fløj ud af hånden på mig, som om der stod en og trak i den med en snor, så den røg langt væk. Strømmen fortsatte ned i min hofte og videre gennem benet helt ned til tæerne og ud der.
Tæt på døden
- Som de sagde på hospitalet, så var det millisekunder det drejede sig om. Havde jeg fået stødet igennem mig, inden jeg på grund af trykbølgen lettede fra stolen, så var jeg blevet endestation for lynet, og så havde jeg ikke været her i dag. Det er sådan nogle ting, som man lige skal sunde sig over og efterbearbejde i dag. Der var heldigvis en, der holdt hånden over mig, siger Anette Snerling.
Falck-folkene konstaterede bagefter, at lynet sandsynligvis blev tiltrukket af en elektronikboks, der sad under tagryggen og styrede udendørsbelysningen.
- Det var lige der, nedslaget havde været. Tagstenene var revet væk i en diameter på en halv meter, og der kom en voldsom røgudvikling fra boksen. Da røgdykkerne gik op på loftet, fjernede de elektronikboksen med det samme, for at der ikke skulle opstå brand.
Heldigvis bor familien tæt på brandstationen, så hjælpen var fremme på få minutter.
Ødelagte stikkontakter
I dag har Anette Snerling - måske på grund af chokket - ikke nogen klar erindring om, at det gjorde ondt at få lynet igennem sig.
- Jeg husker det simpelt hen ikke - kun den meget underlige fornemmelse af, at der er noget knitrende, der går igennem armen og ind i kroppen.
- Min mand rejste sig og løb hurtigt ind for at se til børnene og huset, hvor stikkontakterne var poppet ud af væggene, og der lå en del puds på gulvet.
- Det så voldsomt ud, og først da jeg prøvede at rejse mig op, kom smerten. Jeg kunne ikke støtte på det venstre ben og havde rigtig, rigtig ondt i min venstre arm, så jeg faldt og blev siddende nede på jorden, hvor jeg prøvede at få hoved og hale på det hele.
- Tagstenene var regnet ned fra taget, og jeg havde svært ved at placere, hvad det var, der faldt ned fra luften. Da jeg pludselig forstod, at det var vores tag, var det meget overvældende alt sammen, fortæller hun og fortsætter:
Døv i en halv time
- Børnene var inde i stuen, hvor trykket fra det enorme brag havde ramt deres ører. Der gik en halv time, før en susen for deres ører fortog sig. Den mindste datter stod helt paralyseret, mens storesøsteren løb grædende rundt ude i regnen uden rigtig at kunne forstå, hvad der var sket.
- Chokket havde i begyndelsen også holdt mig selv inde i en eller anden osteklokke, så jeg ikke rigtig kunne reagere. Først da politiets indsatsleder kom, og jeg blev sat ned, kom det hele væltende, og jeg blev ked af det og rystede, husker hun.
I ambulance blev hun kørt til sygehuset i Hillerød, hvor hun var indlagt i 24 timer og blev grundigt undersøgt.
- De kørte en masse undersøgelser og konstant hjerteovervågning, men lynet er åbenbart gået lige igennem. De ledte efter et udgangssted mellem tæerne og alle vegne, men der er ikke engang et brandsår under foden, siger Anette Snerling.
Hun har efter tordenbraget været ualmindelig træt og har været nødt til at sygemelde sig fra sit arbejde som projektøkonom i en ingeniørvirksomhed.