– Vi har reddet 68 liv på taget til børnehjemmet: Spædbørn, en mand uden fødder, alle børnehjemsbørnene, ja det er helt vanvittigt!!! Mens vi så flodbølgen komme hamrende ind lige under os, med 300 km/t vind!! Et under, at vi klarede at holde fast, skriver han.

Se billederne: Så store er ødelæggelserne i Filippinerne

– Alle børnene på børnehjemmet er i tryghed, men vi har mistet alt! Huset, børnehjemmet, alt er ødelagt! Og vi behøver hjælp!

For ikke nok med, at tusindvis er døde i byen. De overlevende trues nu af sygdom og hungersnød.

– Al ris og vand blev skyllet væk af en fire meter høj flodbølge, som skyllede ind over hele byen, fortæller nordmanden.

Det lykkedes for kort tid siden de mange børn og ansatte på børnehjemmet at slippe væk fra katastrofeområdet, og torsdag morgen skriver netavisen adressa, at Erlend Johannesen netop er landet på øen Cebu. Sikkerhedssituationen på Leyte bliver nemlig værre time for time, fordi desperate mennesker kæmper om mad og vand.