Nordjyske slagtere rammes af norsk importforbud
Nordjyske slagtere rammes af norsk importforbud
Nordjyske slagtere rammes af norsk importforbud
Det norske importforbud af dansk oksekød efter fundet af kogalskab rammer øjeblikkeligt de nordjyske slagtere, de har mange kunder fra Norges-færgerne.
- Jeg vil skyde på, at vi havde et svigt i omsætningen på 20.000-25.000 kr. i går eftermiddag, siger slagtersvend Lars Larsen fra Slagter Winther i Hirtshals.
I slagterafdelingen hos Damsgaard Super i Frederikshavn fortsatte de norske kunder i morges med at købe spegepølse på trods af importforbudet.
- Der er kalvekød i spegepølse. Derfor er det også omfattet af importforbudet, og det gør vi de norske kunder opmærksom på, ligesom vi siger, at vi ikke vil refundere det, hvis de bliver taget i tolden. Men kunderne køber det stadigt, siger slagtermester Jens Lyng.
Han er ikke i tvivl om, at importforbudet vil koste Damsgaards to supermarkeder i Frederikshavn dyrt. Præcist hvor dyrt er det dog endnu for tidligt at spå om.
/ritzau/