Det er kun fire år siden, Noomi Rapace for alvor lærte at tale engelsk. Og i dag kan den originale ’Lisbeth Salander’ ses i én af sommerens største (amerikanske) film ’Prometheus’ - med Ridley (Alien) Scott i instruktørstolen. Men uden ’Salander’ var intet sket.
- Ridley Scott fortalte mig, at han havde set ’Mænd der hader kvinder’ tre gange. Han elskede den. Og han insisterede på, at vi skulle arbejde sammen. Han er én af mine helt store filmhelte. Så det var helt uvirkeligt, fortæller den nu engelsktalende Noomi Rapace, der allerede har hittet i den nyeste Sherlock Holmes-film ’Game of Shadows’.
Og i bakspejlet ved den svenske stjerne godt, at hun skylder den danske ’Mænd der hader kvinder’-instruktør Niels Arden Oplev alt.
- Uden Lisbeth Salander-rollen var alt det her ikke sket. Og jeg er evigt taknemmelig overfor Niels, siger Rapace til filmbladet Empire.
Og selvom Noomi Rapace nu får tilbud fra verdens største filmskabere, så glemmer hun bestemt ikke sin danske forbindelse.
Niels Arden Oplev skal således i gang med optagelserne til sin nyeste ’Dean Man Down’. Her spiller ingen ringere end Colin Farrell den mandlige hovedrolle, mens Noomi Rapace igen fører an i den kvindelige afdeling.
ANMELDELSE:
- Niels og jeg er ens på mange områder. Vi er begge ekstremt tændte. Derfor kan vi ofte komme op at skændes. Men vi finder altid sammen igen. Og ingen anden instruktør kender mig så godt som Niels. Det er som om han har set helt ind i min sjæl, siger Noomi Rapace.
Men lige nu drejer det sig om ’Prometheuus’, der på mange måder er forløberen for én af historiens største science fiction film ’Alien’. Således overtager Noomi Rapace dén rolle, som Sigourney Weaver klarede i den oprindelige serie.
- Min rolle er på mange måder ligesom Sigourneys. Jeg spiller måske lidt mere på det feminine. Men ellers er vi ens - typiske Ridley Scott-heltinde, siger Noomi Rapace, der allerede som helt ung planlagde sin internationale karriere.Således fortalte den bare ni-årige Noomi sin mor: ’Jeg skal snart flytte - til Hollywood.