Noel Gallagher til Aarhus
Britpop-kongen lander med sine High Flying Birds på NorthSide Festival 2012 i Aarhus.
Britpop-kongen lander med sine High Flying Birds på NorthSide Festival 2012 i Aarhus.
Af Lasse Byrdal
Til sommer kan NorthSide Festival byde velkommen til en af britisk musiks helt tunge drenge. Det er den tidligere Oasis-frontfigur, Noel Gallagher, der lægger vejen forbi, når festivalen afvikles i dagene 15.-17. juni. Det oplyser NorthSide i dag i en pressemeddelelse.
-Det er derfor med meget store forventninger, at vi nu kan byde Noel Gallagher’s High Flying Birds velkommen til NorthSide, hvor man også kan forvente at høre udvalgte sange fra tiden i Oasis, skriver Talsmand fra NorthSide Festival, John Fogde.
Der er lagt op til både guitarrock og fællessang i Ådalen ved Aarhus, når gamle Oasis-klassikere og nye numre serveres af Noel Gallagher, som tidligere var både sanger, guitarist og sangskriver i det millionsælgende rockband Oasis.
Oasis blev dannet af brødrene Noel og hans lillebror Liam Gallagher i 1991, og bandet hittede tre år senere med det storsælgende album "Definitely Maybe." Det var dog altid et stormfuldt samarbejde de to brødre imellem med skandaler, skænderier, sprut og stoffer. I august 2009 forlod Noel Gallagher endeligt Oasis, og de to brødre startede derefter succesfulde soloprojekter op hver for sig. Noel Gallagher spillede den 3. december 2012 en anmelderrost koncert i Koncerthuset i DR-byen.