ETIOPIEN: Behovet for humanitær hjælp i verden stiger, men selvom penge-donationerne også følger med op, er de alligevel for få til at dække behovet.

Den nedslående konklusion er, at når det gælder hjælp til landene syd for Sahara og på Afrikas Horn, herunder Etiopien, har donorerne svært ved at komme til lommerne.

En ny rapport fra den britisk baserede organisationen ALNAP, der har til formål at forbedre den humanitære bistand - og som støttes af såvel regeringer som af de største hjælpeorganisationer - viser, at verdens donorer i 2010 gav 12,7 milliarder dollar, svarende til 70 milliarder kroner, på traditionel humanitær bistand. Det omfatter blandt andet fødevarehjælp, medicinsk hjælp og telte.

Året blev dog præget af jordskælvskatastrofen på Haiti, som separat generede godt 20 milliarder kroner, så det samlede beløb nåede op på 90 milliarder.

- Men budskabet er, at den globale nød stiger mere, end nødhjælpssystemet kan klare, skønt de humanitære bidrag følger med opad. Og det har de gjort i de sidste ti år, siger direktøren for ALNAP, John Mitchell.

Han ser dog ikke udviklingen som udtryk for, at donorerne generelt er trætte af at give penge til humanitær nødhjælp.

- Det utrolige er, at donorer stadig tilbyder mere bistand hvert år, og det er sket på trods af økonomisk nedgang og budgetnedskæringer. Men behovet for hjælp stiger stadig, fordi der kommer flere og flere mennesker der lever i udsatte områder, siger han.

John Mitchell peger på steder som Bangladesh og udsatte lande i Sahel-bæltet syd for Sahara samt Afrikas Horn, hvor befolkningstallet stiger, og folk flytter mod kysten.

- Når det gælder Sahel, er der opstået det, man kalder »donortræthed«. Det var vi vidner til under katastrofen i 2011. Årsagen er formentlig, at folk er blevet vant til, at det sker hele tiden. Når der sker et jordskælv i Haiti, reagerer alle, men i Sahel er der ingen chokeffekt, siger John Mitchell.