Der er bunker af penge i russisk fodbold, og den 21-årige knægt fra Middelfart ville ganske sikkert forlade en kontraktforhandling mange millioner kroner rigere, end han er nu, hvis han valgte at spille sig i den russiske liga.
Men den russiske liga har ikke Eriksens interesse, skriver De Telegraaf, og det stemmer meget godt overens med de signaler, den danske landsholdsspiller tidligere har udsendt.
Eriksen skulle angiveligt have fravalgt et skifte til tyske Bayer Leverkusen, fordi det sportslige skridt opad ikke var stort nok, og den varmeste bejler synes stadig at være Liverpool, der konstant kædes sammen med danskeren på rygteplan. Milan er også et andet godt bud på en arbejdsgiver, hvis man skal tro italienske medier.
Eriksen afviste dog efter den hollandske Super Cup, hvor han spillede fremragende i Ajax' 3-2-sejr over AZ Alkmaar, at der ligger nogen konkrete tilbud på ham.