Han oplyser videre, at Nicolaj Bo endnu ikke har gennemgået en ny hæmatokrittest, som det kræves af UCI, før rytteren får sin kørelicens tilbage.

"Men det sker inden længe," siger Kølbæk.

MJJ forventer dog ikke, at den 28-årige rytter er i stand til at levere resultater før i bedste fald en gang i juni.

"Han var jo ikke godt kørende før, så han skal selvfølgelig have lidt tid, inden det begynder at rulle for ham igen," siger Torben Kølbæk.

Nicolaj Bo Larsens køreprogram bliver i øvrigt ikke væsentligt forskelligt fra det oprindeligt planlagte, og han vil ikke blive skånet for at køre løb i Danmark trods den mediestorm, der fulgte i kølvandet på udelukkelsen.

"Han skal kastes ud i det og komme videre. Vi tror ikke, det nytter at beskytte ham, og han er sat på til de tre løb, Grand Prix Midtbank, Lemvig-Holstebro-Lemvig og Samsung Mobile Grand Prix (19., 20. og 21. maj, red.), som det oprindelig var planen."