Nicki Pedersen er ’ret godt medtaget’, men ude af hospitalet efter sit voldsomme styrt søndag aften. Det fortæller den danske speedwaykører over telefonen, da BT fanger ham mandag aften.
Hjemme hos kæresten Helene Hüttmanns familie i Odense slikker Nicki Pedersen sårene efter styrtet søndag aften, hvor han kom galt af sted, da han forsøgte at overhale russiske Emil Sayfutdinov.
Styrtet resulterede i fire brækkede ribben, to brækkede nakkehvirvler og en brækket arm. Derudover har fynboen slået en flig af skulderen og pådraget sig en hjernerystelse.
»Jeg banker ned i jorden med 100 kilometer i timen, og det er det, der gør, at kroppen bliver lidt knust indvendig,« siger Nicki Pedersen, der umiddelbart efter styrtet gik ud som et lys.
»Jeg når kun lige at tænke, 'nu går det galt'. Da jeg banker ned i jorden, rammer jeg lige med tindingen, og så går jeg ud, og der går et kvarters tid, før jeg kommer til mig selv, og det er først ude i ambulancen,« siger den 39-årige speedwaykører, der lørdag blev europamester, men nu må se sæsonen slutte før tid.
Han har været indlagt på Odense Universitetshospital, men blev udskrevet først på aftenen mandag.
»Jeg gad ikke ligge der længere, så jeg blev udskrevet her til aften kl. 18,« siger Nicki Pedersen, der dog skal gennem flere undersøgelser på hospitalet tirsdag, hvor han regner med at få svar på, om han skal opereres i skulderen eller armen.
Sikkert er det dog, at han i de næste 8-12 uger skal bære en nakkekrave, men det alvorlige styrt, der skete ved et løb i Tjekkiet, kunne have fået langt værre konsekvenser og gjort den danske speedwayveteran lam.
»Jeg har været pisseheldig, at der ikke er sket mere, end der er sket. Havde det været nakkehvirvel nummer syv, der var brækket, så kan du blive lam. Man skal bare være glad for, at man ikke mistede førligheden,« siger Nicki Pedersen, der lover, at han nok skal bære nakkekraven.
»Selv om det ser tåbeligt og åndssvagt ud, så bliver man nok nødt til at følge lægernes anvisninger,« lyder det fra Nicki Pedersen, der trods alt lyder til at være ved godt mod.
Han lægger dog ikke skjul på, at skaderne er begyndt at kunne mærkes her henunder aftenen - det er dog svært at sige, hvad der gør mest ondt.
»Kroppen kan ikke rigtig finde ud af, hvad der gør ondt, når der er mere end to-tre ting, så det skifter lidt, hvad der gør mest ondt.«
