I mindst ni tilfælde har patienter på danske sygehuse måtte betale med livet, når de er blevet angrebet af de smitsomme salmonella-bakterier. Ligesom den 41-årige kvinde, der i sidste uge døde på Rigshospitalet efter at være blevet smittet med den nye, modstandsdygtige salmonellatype Typhimurium U302, har også de øvrige dødsofres helbred i forvejen været kraftigt svækket.
Eksempelvis som følge af kemoterapi.
I 1989 døde to svækkede patienter på Aalborg Sygehus som følge af salmonella.
Smittebæreren var en sygeplejerske, der formentlig havde bragt bakterierne med sig hjem fra et ophold i Indien.
De to dødsfald kom først til offentlighedens kendskab seks år senere i kølvandet på salmonella-epidemien blandt patienterne på Herlev Sygehus. Her døde seks mennesker og 40 blev smittet i efteråret 1995.
Smittekilden blev aldrig med sikkerhed identificeret, men skønnedes at stamme fra hospitalskøkkenets omgang med inficerede æg.
Den lægelige direktør og cheflægen på Herlev blev efterfølgende stærkt kritiseret for at have informeret alt for sent og mangelfuldt om affæren.
Det kan man dårligt beskylde Rigshospitalets ledelse for i den aktuelle sag, hvor man straks udsendte en pressemeddelelse, da man blev klar over ophobningen af de alvorlige salmonella-angreb blandt patienterne.
Uden at det har kostet dødsfald har også andre hospitaler - blandt andet amtssygehusene i Gentofte og Glostrup - i de senere år været ramt af forbigående salmonella-epidemier blandt patienterne.
Sidste år blev der ifølge Statens Serum Institut konstateret salmonella-infektion hos 3.268 mennesker i Danmark.
Det reelle antal sygdomstilfælde skønnes dog at være 10-20 gange større.