Enhedslisten er i denne weekend slået ind på en kurs, der varsler ilde for regeringens muligheder for at manøvrere sig igennem et fjendtligt folketing.

Hvis partiet med de 12 mandater ikke har fået andet ud af anstrengelserne på sit marathonlange årsmøde i denne weekend i Korsgadehallen, har man dog fået én ting slået fast: Det må nu stå tindrende klart for alle, at Enhedslisten ikke opfatter sig selv som et støtteparti for Thornings mindretalsregering.

Så uforsonlig har stemningen været her i partiets absolutte højborg på Nørrebro i København, at tonerne fra de mange røde kampsange, man har sunget, må havde lydt som buldrende kanontorden helt inde på Christiansborg.

BURDE ENHEDSLISTEN VÆRE ET LOYALT STØTTEPARTI FOR REGERINGEN? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN.
 

Partiets chefforhandler Frank Aaen tror budskabet er sivet ind.

- I toppen af regeringen er jeg ret sikker på, at de har forstået, at det er alvor, siger han og forklarer, at der påhviler regeringen et kæmpe ansvar for selv at holde sig ved magten. Det ansvar vil han ikke tage på sig.

Enhedslisten har indledt en nervekrig med regeringen, der kan udløse et gigantisk politisk drama. Begge parter spiller højt spil. Thorning risikerer at køre fast og måtte udskrive valg. Enhedslisten risikerer ydmygelse ved forhandlingsbordet og udslettelse af vælgerne, hvis partiet bringer Løkke tilbage til magten.

Til august mødes Frank Aaen med finansminister Bjarne Corydon til en række indledende sonderinger om finansloven. Det psykologiske spil mellem de to kan minde om westernklichéen ’hvem blinker først’, hvor den, der først trækker blankt, risikerer at tabe duellen.

For at forstå hvad der er på spil for Frank Aaen, skal man huske, at hans mandat er fuldstændig låst. Han har ikke lov at acceptere forringelser af et eneste velfærdsgode, som nogen samfundsgruppe måtte have opnået. Punktum. Han venter længst muligt med at spille ud med egne forslag, hvilket stiller store krav til Corydons politiske fantasi. Hvad skal finansministeren egentlig tilbyde sin modpart, når statskassen er tom og De Radikale kræver besparelser? Selv de mest optimistiske hoveder på Enhedslistens årsmøde har svært ved at se, hvordan kabalen skal gå op.

Partiet er ikke med i forhandlingerne om en kontanthjælpsreform og ændringer i førtidspensionen. På begge områder skal der spares. Man kan muligvis gå med til nye skrappe regler for fleksjobs, hvis regeringen går med til at genindføre de orlovsordninger, der var gældende i 90erne. Det var dengang man kunne få orlov i to år på dagpenge, hvis jobbet blev besat af en ledig. Fuldt indført kan det skabe job til 140.000 mennesker. Orlovsordningen vil også være et kæmpeløft for de tusinder, der har været ledige i to år og vil miste retten til dagpenge.

Enhedslisten vil gerne med i en skattereform, men kommer det nok ikke. Der verserer rygter om, at skatteminister Thor Möger Pedersen vil indefryse de automatiske stigninger til folk på overførselsindkomst for at skaffe penge til at lette skatten for de ’hårdtarbejdende’ lønmodtagere. På tilsvarende vis vil han omfordele goderne i den høje ende af indkomstskalaen ved at lade en formueskat finansiere forhøjelsen af grænsen for at betale topskat. Sådanne studehandler, hvor man fodrer hunden med sin egen hale, kan Enhedslisten slet, slet ikke acceptere.

Spiller regeringen ud med sådanne typer af forslag, agter Enhedslisten at trække i håndbremsen. Frank Aaen vil ikke indlade sig på spekulationer, men ser dog et temmelig mudret forløb foran sig.

- Hvis regeringen kører på med sin reformprogram, kan situationen blive skærpet. Det er indlysende, at det bliver dyrere for hver gang de laver nye aftaler med de borgerlige, siger han.

SFs politiske ordfører Jesper Petersen indrømmer også, at det kan se svært ud.

- Der vil være steder, hvor vi ikke når hinanden. Sådan er politik, siger han og understreger, at det ikke bliver lettere, hvis Enhedslisten melder hårdt ud, inden man kender regeringens udspil til en skattereform.

- Retorikken er måske nok hård, men vi har haft syv måneders godt samarbejde med dem, og vi har mange ting at være stolte over. Enhedslisten har haft mere indflydelse de seneste syv måneder end de sidste ti år, siger Jesper Petersen.

Burde Enhedslisten være et loyalt støtteparti for regeringen?
Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i BT mandag.