Havana. Cubas tidligere kommunistiske leder Fidel Castro er død. Han blev 90 år gammel.
- Klokken 22.29 i aften døde den øverstkommanderende for den cubanske revolution, meddelte hans lillebror Raul Castro sent fredag aften lokal tid på statsligt tv.
I 49 år var Fidel Alejandro Castro Ruz cubanernes præsident uden nogensinde at være blevet valgt til posten.
Han ledte landet med en blanding af karisma og jernvilje. Han var dæmoniseret af USA og dets allierede, men beundret af mange venstreorienterede verden over, særligt de revolutionære socialister i Latinamerika og Afrika.
Selv om lillebror Raul Castro i dag leder landet, efterlader "El Comandantes" død et enormt tomrum i det land, han personificerede i så mange år.
I midten af april dukkede Fidel op på kommunistpartiets kongres, hvor han som partiets formand forsvarede den kommunistiske ideologi i en form for afskedstale.
Her bad han partiet om at videreføre de ideer, han har kæmpet for hele sit liv.
- Snart bliver jeg 90 år gammel. Snart bliver jeg som alle andre. Tiden vil komme for os alle. Men de ideer, Cubas kommunisters står for, vil fortsat være et bevis på, at de, hvis de bearbejdes med glød og værdighed, kan frembringe de materielle og kulturelle varer, mennesker har brug for, sagde Castro i april.
Forud for sin 90-års fødselsdag i august kunne hans portrætter ses over alt i Cuba.
Populariteten var på trods af, at hans kommunistiske revolution også betød undertrykkelse af menneskerettigheder og fængsling af såkaldt "kontrarevolutionære".
I dag er Cuba i hastig forandring i kølvandet på det nylige historiske tøbrud i det mangeårige kummefryser-forhold til USA.
Nu strømmer amerikanere ligesom turister fra resten af verden til Havana og Trinidad for at opleve østaten, før den bliver "spoleret".
Drømmen om Castros socialistiske paradis romantiseres stadig af mange cubanere.
Ikke mindst de, der oplevede ham i spidsen for 26. julibevægelsen i 1959, hvor han samlede oppositionen og med væbnet modstand afsatte den USA-støttede diktator Fulgencio Batista.
Hans alliance med Sovjetunionen gjorde ham til en central spiller under den kolde krig, særligt da missilkrisen i 1962 bragte verden uhyggeligt tæt på en atomkrig.
Efter magtovertagelsen iværksatte Castro en alfabetiseringskampagne og opbyggede et gratis sundhedssystem, gratis uddannelsessystem og en kulturpolitik, som cubanerne nyder godt af.
Men verden venter stadig på, at cubanerne bliver garanteret civile og politiske rettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.
/ritzau/