Per Clausen, dyrevelfærdsordfører for Enhedslisten, undrer sig over Johnny Pedersens handling i går, hvor han skød og dræbte naboens hund i Holbæk.

- Det virker underligt og umotiveret, siger Per Clausen.

Han siger dog, at han vil afvente politiets forklaring, inden han vil skride til handling i den konkrete sag.  Men sagen giver en anledning til at kigge nærmere på lovgivningen på området, siger Per Clausen.

Liberal Alliances dyrevelfærdsordfører, Mette Boch, mener ikke, at politikerne bør blande sig i sagen, så længe politiet behandler sagen.

- Vi må afvente politiets beslutning. Sagen ligger det rigtige sted, og så må vi tage det derfra, siger Mette Bock.

Ifølge loven om mark- og vejfred har Johnny Pedersen ikke begået nogen ulovlig handling.

I loven står der nemlig, at enhver har ret til at dræbe en andens mands dyr, hvis de trænger ind på den pågældendes ejendom – dog forudsat, at dyrets ejer er blevet gjort opmærksom på dette indenfor det seneste år. Og det var ejeren af hunden, som Johnny Pedersen skød og dræbte i Holbæk i går.