Regeringens omprioriteringsbidrag kan medføre så store besparelser på basale funktioner i kommunerne, at det får direkte indflydelse på folkesundheden.
Det får alvorlige konsekvenser for både folkesundhed og samfund, når kommunerne i de kommende tre år kærer syv mia. kroner ud af budgetterne som følge af regeringens plan for omprioritering. Erfaringen viser nemlig, at ufaglærte grupper som rengøringsassistenter på skoler og institutioner står forrest, når pengene skal findes. Og dårlig rengøring er lig med dårligt indeklima, øget smittefare og mere sygefravær.
”Vi har en formodning om, at de her besparelser bliver skævt udmøntet, så det rammer nogle faggrupper meget hårdt,” siger gruppeformand for den offentlige gruppe i 3F, Ellen Lykkegaard. Hun advarer mod at tro, at der kan skæres i det ufaglærte personale uden alvorlige konsekvenser.
”Men det handler ikke om, at der bør skæres på andre faggrupper – i stedet bør kommunerne have bedre mulighed for selv at prioritere, end der i dag er lagt op til, så det kan sikres at der både er de nødvendige ”varme hænder” og de nødvendige praktiske funktioner,” siger hun.
Læs mere om nedskæringerne hos 3F
Fundament for velfærd
Her er eksempelvis rengøring en absolut nødvendig funktion. Det viser blandt andet dansk forskningsprojekt, hvor undersøgelser i 23 børnehaver og vuggestuer, afslørede sygdomsfremkaldende virus på 90 pct. af alle bordplader, puder og legetøj.
”Der vil altid være øget infektionsrisiko på skoler og institutioner, hvor mange børn er samlet, men rengøringen spiller en rolle i forhold til omfanget,” siger læge og næstformand i Rådet for Bedre hygiejne Claus Malta Nielsen. Han peger samtidigt på, at undersøgelser har vist, at lavt sygefravær blandt børn smitter af på forældrene, og dermed gavner samfundet som helhed. Samme effekt fremhæver Ellen Lykkegaard og advarer samtidigt mod, at kommunerne glemmer vigtigheden af eksempelvis rengøring, når de udvikler overordnede planer for sundhed og trivsel:
”Vores medlemmer repræsenterer det fundament, der giver de andre faggrupper mulighed for at passe deres arbejde, og med de besparelser, der er på bordet, risikerer man at udhule det,” siger hun.
Klar spareøvelse
Besparelserne bliver dog som udgangspunkt svære at komme uden om for kommunerne. Det vurderer AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor cheføkonom Jens Sand Kirk peger på, at der med den nuværende fremlagte politik, i værste fald bliver tale om at kommunerne skal finde alle syv milliarder på områder som skoler og daginstitutioner, ældrepleje samt vedligeholdelse af veje og lignende.
”Omprioriteringsbidraget tager udgangspunkt i et forløb med nulvækst, så selv hvis kommunerne får alle pengene tilbage, ville der stadig være nulvækst i budgettet samtidigt med at udgifterne må forventes at stige i form af flere plejekrævende borgere,” siger Jens Sand Kirk og fortsætter:
”Samtidigt ligger det fast, at de 2,4 mia. der skal spares i 2017, føres tilbage, men endnu ikke præcist hvordan, og der foreligger slet ikke noget for 2018 og 2019. Derudover har regeringen endnu ikke forholdt sig til, hvordan presset fra flygtningene skal finansieres, og det giver et træk på de offentlige udgifter frem mod 2020 på 6,4 mia. kroner.”
Del: