NASA har nemlig offentliggjort en video, hvor man ved hjælp af farver kan se, hvor på kloden temperaturen stiger og falder og ikke mindst, hvor meget temperauren ændrer sig.

LÆS OGSÅ: 

NASA oplyser samtidig, at 2011 var det niendevarmeste år, der nogensinde er målt. Det varmeste år nogensinde var 2010, hvor temperaturen var 0,12 grader varmere end i 2011. Gennemsnitstemperaturen på hele Jorden er steget med 0,51 grader siden midten af det tyvende århundrede.

Artiklen fortsætter under videoen.

Man kan ikke konkludere noget om menneskeskabt global opvarmning ud fra videoen alene. Men sammenholdt med den klimaforskning, der er i dag, tegner der sig et klart billede, forklarer Eigil Kaas, professor i meteorologi og klima ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.

"Når man regner på fysikken, er det uden for enhver rimelig tvivl, at mennesket er med til at opvarme kloden. Men videoen i sig selv viser sådan set bare, at der er store variationer i temperaturen over tid," siger han.

LÆS OGSÅ: 

Eigil Kaas husker samtidig på ikke at være for hurtig på aftrækkeren med spørgsmålet om menneskeskabt global opvarmning.

"Det, der er meget vigtigt at sige, er, at klimaet varierer fra dag til dag, fra uge til uge og fra år til år - uden at mennesker påvirker det. Men vi giver et puf til klimaet, som er medvirkende til, at temperaturen stiger."

Herudover stemmer udviklingen fra blå til rød og gul i videoen godt overens med, hvad vi ellers ved, forklarer Eigil Kaas.

"Temperaturen slår mest ud nordpå, især omkring Nordpolen. Det siger alle klimaberegninger også, at den skal," siger han.