En af de styrende narkobosser i Mexikos narkokarteller er blevet skudt og dræbt, rapporterer det internationale nyhedsbureau AP.
Der er tale om Heriberto Lazcano, som har øgenavnet El Verdugo, eller Bøddelen på dansk.
Bøddelen Heriberto Lazcano har angiveligt stået bag flere hundrede drab i den ekstremt blodige konflikt mellem narkokartellerne i Mexiko og den mexikanske regering.
Tidligt tirsdag morgen blev han så dræbt. Angiveligt i en skudveksling mellem narkobagmænd og mexikanske soldater.
Drabet er en stor sejr for de mexikanske myndigheder i deres langvarige kamp mod den massive kamp mod narkokartellerne.
Lazcano var i spidsen for det såkaldte Zeta kartel, som er nogle af de mest grusomme blandt narkobagmændende.
I 2006 dræbte kartellet blandt andet to politimænd, stak deres hoveder på pæle foran en regeringsbygning og skrev ved siden af bogstavet 'Z' og teksten 'Så I lærer noget respekt'.
Kartellet stod angiveligt også bag drabet på en redaktør på et landsdækkende medie, som ofte bragte artikler om narkokartellerne. Han blev skudt ned foran sine to små børn.
Del:
