Ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen af alle danskere bliver ramt af diarré, når de tager på ferie i udlandet. Men det kan ofte undgås
Af Mia Schomacker, redaktionsassistent Netdoktor.dk
Er du en af dem, der har prøvet at tilbringe en del af din ferie på toilettet i stedet for ved poolen? Så er du langt fra den eneste. 44 procent af danskerne oplever nemlig at få ødelagt ferien af diaré.
- I stedet for at vente til skaden er sket og man har fået dårlig mave, skulle danskerne hellere forebygge sygdommen med for eksempel mælkesyretabletter, siger Camilla Lauermøller, der er farmaceut.
Gadekøkkener i Asien er værst
Sidste var der 7,5 millioner udlandsrejser for danskernes vedkommende, og her blev altså 44 procent syge med diaré ifølge den nye undersøgelse, som er foretaget af analyseinstituttet Epinion gennem interviews af 1.019 danskere i alderen 30-60 år.