Nærmeste kolleger mindes Judy
Den 46-årige dræbte socialpædagog Judy Meiniche Simonsen fra institutionen Blåkærgaard ved Viborg blev ved middagstid torsdag mindet af sine nærmeste kolleger.
Den 46-årige dræbte socialpædagog Judy Meiniche Simonsen fra institutionen Blåkærgaard ved Viborg blev ved middagstid torsdag mindet af sine nærmeste kolleger.
Det skete på selve drabsstedet ved ishuset i det smukke naturområde Dollerup Bakker, hvor en lille flok af de sørgende kolleger mødtes og lagde blomster til ære og en sidste hilsen til den vellidte Judy Meiniche Simonsen, der blev fundet dræbt onsdag formiddag liggende i den kolde sne.
Smukke buketter af røde roser og tulipaner i orange, lilla og hvide nuancer blev lagt side om side på selve drabsstedet med en enkel men rammende tekst på hver sit kort ved buketterne:
LÆS OGSÅ:
'En sidste hilsen – kærlig hilsen' og så efterfulgt af navnet på hver af afdelingerne på Blåkærgaard, hvor Judy Meiniche Simonsen indtil sin grusomme død har været en særdeles afholdt og erfaren socialpædagog gennem mange år.
Blot et par timer inden hendes arbejdskolleger samledes på drabsstedet til minde om den kvinde, der nu aldrig mere vil få sin gang på Blåkærgaard, blev den formodede drabsmand, 39-årige Kristian Heilmann, som er beboer på det psykiatriske opholdssted, anholdt efter en politijagt, som endte med, at han kørte galt og blev kvæstet.
SE BILLEDERNE:
Men ham var der næppe mange af Judys kolleger, der havde i tankerne, da de sendte deres sidste hilsen med blomster og lys.