Konflikten mellem DBU og Spillerforeningen, som er repræsentant for kvindelandsholdet, er de seneste dage eskaleret.
I første omgang har det kostet EM-revanchen mod Holland på fredag, men konsekvenserne kan blive endnu værre.
BT giver her parterne mulighed for at komme med deres version af sagen.
Er vi ikke mere værd, DBU?
Nadia Nadim, landsholdsspiller - på vegne af hele landsholdet:
Jeg er glad for, at BT har afsløret, hvor få penge vi har spillet for under den gamle aftale, for vi fortjener mere, end DBU har tilbudt os i forhandlingerne.
Det er en mærkelig situation at stå i. Vi har nærmest ikke fået armene ned og kan stadig mærke skulderklappene fra EM-triumfen i Holland. Og nu står vi så her og kæmper en kamp mod DBU om at få nogle helt basale forbedringer, der er nødvendige, for at vi kan skabe rammerne for at bygge videre på den succes, vi havde sammen på landsholdet og med alle de danske fans.
Jeg er så ærgerlig over, at DBU har sat os i den her situation. Vi ville så gerne have spillet den revanchekamp mod Holland og møde alle de mange fans, der har fulgt og støttet os. I skal vide, at jeres støtte og opbakning betyder så meget for os. Jeg er så ked af, at DBU har frataget os den store oplevelse, vi havde foran os.
Vi spillere har gjort, hvad vi kan, for at få gang i forhandlinger om nye aftaler, så vi kan spille. Ikke bare de seneste uger, men i lang tid, også længe før EM. Og det er jeg overbevist om, at alle vores mange fans ved.
Derfor er jeg faktisk også glad for, at BT har afsløret vores gamle aftale og vilkår, og vores latterlige løn er kommet frem i lyset. Det er s'gu egentlig godt, at alle kan se, at vi har spillet for fribilletter og peanuts, og at det, vi kræver nu, er helt i orden.
For når vi går fra nærmest intet til noget rimeligt, vil det altid se voldsommere ud, end det er. Så kom nu ind i kampen, DBU. Vi skal kunne finde en løsning, der giver os nogle rimelige vilkår og gør det muligt for alle spillerne at satse på fodbolden og skabe flotte landsholdsresultater sammen.
Hvis vi skal kæmpe med om topplaceringer ved VM og OL, så skal der s'gu også investeres i os. Vi er topengagerede, topmotiverede og topambitiøse på vores egne vegne - på det her holds vegne. Vi rejser halve og hele døgn for at komme hjem og spille. Vi elsker at spille for Danmark, vi elsker at skabe resultater.
Og det er jo også derfor, at vi ønsker, at vi skal optimere vores setup og vores rammer. Fordi vi har ambitioner for Danmark, for vores landshold. Fordi vi vil noget, og fordi vi sammen kan nå store ting med det her hold, hvis vi får mulighederne og rammerne for det.
DBU, I skal vågne op og forstå, at vi ikke kommer til at spille, før der er en aftale på plads. Vi kan ikke blive presset eller truet til noget som helst. Så lad os nu få en aftale på plads, og lad os nu spille. Det er det, vi vil.
Landsholdets rejse er kun lige begyndt
Kim Hallberg, elitechef i DBU:
DBU begræder, at kvindelandsholdets rejse er sat på pause på grund af konflikten. Men Unionen vil ikke imødekomme ultimative krav. Tirsdag var en historisk dårlig dag for dansk fodbold. Beslutningen om ikke at spille kvindelandskampen mellem Danmark og Holland for et udsolgt Casa Arena i Horsens på fredag må gå over i historien som en både trist og ærgerlig dag for både kvindelandsholdet, DBU og for alle i dansk fodbold.
Vi beklager dybt over for de mange tusinde fans, der havde glædet sig til at se EM-revanchen på stadion. Og vi beklager over for hele fodbolddanmark, der havde set frem til at følge de populære spillere fra sommerens EM-eventyr.
Beslutningen om ikke at spille kampen skyldes, at spillernes repræsentanter, Spillerforeningen, sent mandag aften ikke ville garantere, at spillerne kunne komme til træning og kamp - medmindre DBU indgik en ny landsholdsaftale med opfyldelse af en række ufravigelige krav.
Spillerforeningen kræver, at DBU skal være arbejdsgiver for landsholdsspillerne, og kræver, at de såkaldte stipendiater til kvindespillerne skal stige med 342 procent.
Samtidigt har Spillerforeningen afvist at forlænge den hidtidige landsholdsaftale, så vi kunne spille landskampene mod Holland på fredag og mod Ungarn næste tirsdag. DBU hverken kan eller vil imødekomme de ultimative krav.
Først og fremmest er DBU ikke arbejdsgiver - det vil være imod normen i dansk idræt, hvilket både DIF og Team Danmark har understreget i den offentlige debat.
Spillere og atleter er ansat i deres klubber, hvor de har deres daglige gang og løn. DBU arbejder med landshold, hvor de bedste spillere udtages til at spille kampe - og for den indsats får de honorar, bonus og andel i de indtægter, der kommer fra kommercielle partnere, billetsalg med mere.
Økonomisk vil vi i DBU fortsat gerne investere i kvindelandsholdet og i kvindefodbold. I dag investerer DBU 16-18 mio. kr. om året i kvindefodbold, uden at der er særligt mange indtægter på området. Vi arbejder hver dag for at få flere sponsorer, øge billetsalget og øge interessen for både landsholdet og kvindefodbold generelt, så der kommer flere penge til både spillere og udviklingsprojekter.
Med kvindelandsholdets succes forventes indtægterne at vokse, men endnu ikke nok til at dække alle omkostninger til landsholdets aktiviteter.
Under forhandlingerne har vi tilbudt forøgelse i kvalifikationskamps-honorar og bonusordninger - og også tilbudt en fast del af de billetindtægter, vi håber at få i fremtidige landskampe. Vi vil også gerne øge stipendiaterne, og under seneste forhandlingsmøde forsøgte vi at komme spillerne i møde med et tilbud om en stigning på 46 procent. Men det afslog Spillerforeningen, der stillede ultimativt krav om en 342 procents stigning.
Med andre ord er vi i DBU meget optagede af at fortsætte den fantastiske rejse, som kvindelandsholdet er i gang med. Det er en kæmpe gevinst for alle i dansk fodbold - og i dansk idræt generelt. Vi skal gøre det sammen med spillerne, som vi har gjort hidtil. Men uden ultimative forhandlinger og ufravigelige krav.