Gerningsmanden beskrives som 45-50 år, 175 til 180 centimeter høj, lys i huden og almindelig til kraftig af bygning. Han var iført en sort jakke, muligvis en arbejdsjakke, lyseblå cowboybukser med bælte, sort hue og mørk halsedisse, som dækkede underansigtet, og han talte dansk.

Politiet søger derfor vidner, som fredag eftermiddag mellem klokken 14 og 15 har set en bordeaux-rød, ældre personbil køre i området særligt omkring Brunsvej og Sømarksvej i Vester Skerninge - eller som i øvrigt han kendskab til personer, som svarer til signalementet og er indehaver af en bil svarende til oplysningerne.

Fyns Politi er også interesseret i oplysninger om en hvid campingvogn eller skurvogn i et nærliggende skovområde, som pige så ud af bilvinduet. Oplysninger kan gives til politiet på telefon 114.