Kristian Sandvad har længe vakt opsigt i kvarteret på Østerbro, hvor Helle Thorning også bor.

Sådan beskriver en af Kristians Sandvads naboer ham, da BT i går mødte naboen tæt ved Sandvads bopæl på Østerbro i København. Kun et par hundrede meter fra statsminister Helle Thorning-Schmidts hjem.

Brevene ligger uåbnede foran lejligheden. Og naboen regner ikke med, at Kristian Sandvad nogensinde vender tilbage efter det, han er tiltalt for at have gjort. Truet en 14-årig med en køkkenkniv.

-  Jeg kan ikke forstå, hvorfor han gjorde det. Jeg synes, det han gjorde, var for voldsomt, siger naboen, der har et tæt forhold til Kristian Sandvad.

BT har også været i kontakt med ejeren af bygningen, hvor Sandvad bor. Han har dog ingen kommentarer.

- Det skete ofte. Han gik helt amok i lejligheden. Så da han engang kom over og spurgte mig, om han ikke måtte komme ind, svarede jeg ja. Og jeg spurgte ham, hvad al den ballade skyldtes. Han svarede, at han havde set sin ekskone Renée Toft Simonsen med sin nye mand (Thomas Helmig, red) i fjernsynet. Når det skete, gik det galt, fortæller naboen, der fik en dåse forloren hare som tak som snakken.

I tiden op til den 3. april, hvor Kristian Sandvad pludselig stod ved underboens lejlighed med en køkkenkniv, så naboen ikke meget til ham. Og når det skete, var det ikke fordi, han opførte sig på en anden måde, end han plejede. Hilste og smilede.

Derfor kom det bag på naboen, da det stod klart, hvad der var sket.