2.000 kvinder svarer med høje pift, skrigende ja-råb og heftige fodtramp, så hele Falkoner Teatret på Frederiksberg i København torsdag aften vibrerer.

Ikke en eneste stol står ledig. Og sådan har det været i de snart ti år, Chippendales har turneret rundt i Danmark. Altid udsolgt!

Et billetsalg, der vidner om, at kvinder er interesserede i at se på velskabte nøgne mænd. Og gerne kommer flere gange. Da Trevor spørger salen - hvor mange der er her for første gang - er der nemlig adskillige, der ikke rækker hånden op.

De skriger bare. Hele tiden. Det er forbløffende, så meget kvinder egentlig kan skrige. For de skriger, når et nummer annonceres, når mændene påklædt entrer scenen, når de flår t-shirts, bukser etc. af og kun står tilbage i minimale g-strengs trusser.

Kvinderne skriger simpelthen konstant. Og det både de unge piger iklædt spinkle soltoppe og de modne kvinder med bobbet hår og vielsesring.

Smid så de bukser

"Kom så - smid så de bukser!"

Men hvad er det egentlig, der sker i hovedet på de mange tusinde almindelige kvinder, der smider hæmningerne totalt og skriger sig hæse ved synet af olieindsmurte muskuløse lår, stramme bagdele og brystkasser, som får selv Sylvester Stallone til at ligne en spejderdreng?

Nok det samme, som sker i hovedet på de mænd, der lystigt følger med i Strippenkongens Piger, som nyder pornofilm og som mere end skeler til de imødekommende kvinder i diverse afklædte blade og magasiner.

Måske begge køn drømmer om den ultimativt perfekte krop, den uopnåelige sexskabning, den nok-se-men-ikke-røre vidunderlige?

Nogle kvinder får dog mulighed for både at kigge nærmere samt røre ved de uopnåelige. Det er nemlig et populært og hyppigt tilbagevendende indslag i showet at hive et par rødmende kvinder op på scenen, som enten skal klæde de heftigt underlivsvrikkende mænd af eller på eller blot lade sig rage på af dem. Og mange af de kvinder, som hives op, rager igen.

Til publikums udelte begejstring.

"Bente, Bente, Bente. Tag håndklædet, håndklædet!" brøler salen op til en spinkel lyshåret teenager, der er så tæt på varene, at hun med et enkelt ryk i håndklædet ville kunne have afsløret den lille forskel, som kvinderne i aften er temmelig interesseret i.

Men Bente nøjes med at fnise og himle med øjnene, da hendes hænder tvinges ned i trusserne på manden.

Som skabsfeminist med hang til forargelse over nogle mænds ofte slet skjulte kvinde-krops-fiksering og deraf manglende interesse for selve personens indhold - er det en ganske underlig oplevelse, at se så mange medsøstre fråde, savle, skrige, juble, hoppe og nærmest tude blot ved synet af disse - indrømmet - ganske velholdte og velskabte eksemplarer af hankønnet.

Men om han kan tælle til ti, er god mod børn og dyr eller forstår sig på følelser er pludselig underordnet. Manden er slet og ret degraderet eller ophøjet til at være en krop.

Virker humoristisk

De mange kvinders råb om respekt samt mindreværdsfølelse over, at de ikke kan leve op til porno- og modelbranchens slanke, storbarmede blondiner, der våde og villige kryber rundt med meterlange smidige ben virker pludselig, om ikke grotesk, så ganske humoristisk og ironisk i denne plathedens ligeberettigelse - hvor det nu er mandens krop i form af de overdimensionerede Chippendales, der i dén grad udstilles.

Kvinder er åbenbart lige så kropsfikserede som mænd. Synet af afklædte mænd, der med spillende muskler udstråler, at de kun tænker på at forføre og forløse ægger i alt fald de par tusinde kvinder, som denne aften lufter lysterne.

"Hold nu kæft. Ikke så meget snak. Tag nu tøjet af."

Nu er det altid rart at se glade kvinder juble. Men midt i alle glædesskrigene synes jeg det hele forekommer ganske skingert. Som at drikke champagne uden bobler.

Fladt og forkert. Alle bedrager sig selv og hinanden. Som i Kejserens Nye Klæder.

Jeg kan nemlig ikke lade være med at tænke på den ægtemand eller kæreste, der denne aften, hvor fruen skriger over Chippendales sidder hjemme i lædersofaen og måske undrer sig eller ligefrem vrider sig over det faktum, at han i ligestillinges navn skal affinde sig med, at det er helt legalt for lillemor at gå til mandestrip - mens han er både snusket og pervers, hvis han opsøger amatørstrip på den nærmeste bodega.

Kvindernes tur til at se på strip

For endnu har jeg ikke mødt kvinder, ej heller blandt dem jeg taler med til denne afklædte danse-koncert, der ligefrem billiger, at deres bedre halvdel fordriver tiden med at kigge på andre kvinder - tilmed afklædte.

Måske man skulle lade Stripperkongens Piger og Chippendales underholde hinanden? Måske manden derhjemme ville have godt af, at se hvilken vildkat hans egen lille kvinde også kan være?

I ligestillingens navn behøver vi jo ikke overgå hinanden i plathed, selvom en kvinde i køen til herretoilettet betror mig, at der nærmest ligger en lille sød hævn bag hendes tilstedværelse her i aften.

"Nu er det kvindernes tur til at se på strip. Det er da ikke kun mændene, der skal have det sjovt."

Det ser da også sjovt ud, når så mange kvinder på én gang vrikker liderligt til de høje diskorytmer, mens afklædte adoniser åbenbarer sig på scenen.

Chippendales er sjove. Meget mere sjove end sexede.