Caroline Wozniacki forbereder sig i disse dage til show-turneringen 'Necker Cup' ... og det er tydeligvis hårdt arbejde for den danske tennisdarling.

Turneringen er arrangeret af den britiske milliardær og iværksætter Richard Branson og foregår på hans private caribiske ø, Neckar Island. Og Caroline Woznaicki ser ud til at have det som en fisk i vandet på rigmandens paradis-ø.

Ihvertfald har hun forkælet sine mange Instagram-følgere med flere letpåklædte billeder. Torsdag aften smed hun det - indtil videre - mest vovede af slagsen ud i cyberspace. Det er et billede af den danske superstjerne, der sidder i bikini på kanten af swimmingpoolen.

»'Suns out, buns out' (Solen fremme, balderne fremme, red.)«, lyder teksten til billedet.

Onsdag præsenterede Wozniacki også selv i minimal bikini, mens hun fodrede en skildpadde.

Og tidligere på ugen var der igen et pletskud fra swimmingpoolen.

Foruden Caroline Wozniacki stiller spillere som russeren Grigor Dimitrov, serberen Viktor Troicki samt ukraineren Alex Dolgopolov op i rigmandens show-turnering.