Havde journalist Lars Vestergaard forhandlet en bedre kontrakt i hus, da han agerede usynlig skribent på B.S. Christiansens erindringer ’Et liv på kanten’, havde han været millionær i dag. Men fakta er, man hverken bliver rig eller kendt af at skrive andres erindringer. Selv om der er et marked for såkaldte ghostwriters, og det kan der være en god forklaring på.  

- Fordi man er en god fodboldspiller, er man ikke nødvendigvis nogen Hemingway. Og derfor kan man jo have brug for hjælp til at få fortalt sin historie, siger Jakob Kvist.

Vil frem i lyset

Førhen levede ’ghostwritere’ i det skjulte, i dag insisterer de fleste på at komme frem i lyset, få deres navn på bogen i form af et ’i samarbejde med’ eller ’fortalt til’. Alligevel er begrebet ukendt for mange, mener forfatteren til bogen ’Ghostwriting praksis’, Pernille Steensbech Lemée, der er cand. mag. i retorik og medievidenskab.

- Jeg tror ikke, at særligt mange danskere er bevidste om, hvor udbredt ghostwriting er. Min veninde sagde engang: Det er lidt som at købe en Chanel-taske og opdage, den er made in Hongkong. Omvendt er ghostwriting blevet mere legitimt og åbenlyst med årene, siger Pernille Steensbech Lemée.

Æren for en andens værk

Som sin veninde vil hun ikke kalde det snyd, i stedet rejser hun spørgsmålet: Kan man tage æren for en andens værk? Og vil vi i virkeligheden gerne holdes i troen om, at vores store idol har skrevet en god bog?

- Hvad angår politik, opretholder vi stadig den illusion, at Helle Thorning skriver sine egne taler. Hun takker ikke sin taleskribent, men det er naivt at tro, at hun sidder hjemme ved køkkenbordet og skriver selv. Vi ved nok godt, at der står et embedsværk bag. Store forfatternavne og forlagene er jo heller ikke interesseret i at fremhæve mellemmændene for meget. De vil gerne have os til at købe historien om, at vi møder vores store idol.

Pernille Steensbech Lemée nævner også både manglen på sproglig kapacitet og tid som årsagerne til, at forlagene parrer ghostwritere med kendte. Forlagsdirektør Jakob Kvist formulerer det på en anden måde:

- Det handler om god kemi, og respekt for at begge parter har brug for hinanden.

Er ovenud tilfreds

Og så tilbage til jægersoldaten B.S. Christiansens ’Et liv på kanten’, som ghostwriter Lars Vestergaard skrev i 2005, men ikke længere orker at tale om. Han fik et ukendt engangsbeløb - 125.000 kr. har før været fremme - men ingen royalties (afkast pr. solgt bog) fra de mere end 300.000 solgte eksemplarer. Havde han fået det, havde han været fem millioner rigere, lyder regnestykket fra branchen.

- Det var min første bog, og det var slet ikke en mulighed. Jeg er ovenud tilfreds med det samarbejde, jeg havde dengang, siger Lars Vestergaard.

I dag er det kun hans mor, der stadig regner på, hvor meget han kunne have tjent, hvis han havde lavet royalty-aftalen.   

Læs mere om to af landets førende ghostwritere her

  

Hvad er BT Special? BT Special er en anbefaling af timens mest interessante BT-historie, du kun finder på www.bt.dk eller m.bt.dk.