Et ægte julemirakel er sket i Chime Long Safari Park i Kina.
Sidste uge så verdens eneste overlevende kæmpepanda-trillinger for første gang deres mor, siden de blev født i sommer.
Parken fik det rørende gensyn på video, hvor man kan se, hvordan ungerne er ellevilde over endelig at ligge i deres mors, Juixaos, arme.
Den bedårende kæmpetrio var ifølge parken ved godt helbred og vejede i snit otte kilo.
På videoen kan man se, at moren holder to af de søde pandaunger blødt i sine arme, mens den sidste ligger og sover tungt, hvor moren ikke nænner at vække den.
Hver gang, der tidligere har været en trillingefødsel, er mindst en af pandaungerne døde.
Parken er derfor ekstra opmærksomme på pandatrioens helbred men fortæller også, at det er vigtigt, at ungerne er så meget sammen med deres mor som muligt, så de kan lære de nødvendige overlevelsesmekanismer.
Så er det godt, det endelig blev jul.