Dykkere har undersøgt mystisk objekt på havbunden, men er slet ikke blevet klogere på, hvad det kan være. Tværtimod vokser mystikken!
- Jeg har aldrig, aldrig nogensinde set noget lignende, siger Stefan Hogeborn til den svenske avis Expressen. Han var én af de dykkere, som deltog i ekspeditionen.
Andre skattejægere gættede på, at objektet kunne være dumpet af tyskerne eller russerne for mange år siden.
- Det lignede næsten et perlehalsbånd, eller at nogen havde forsøgt at lave et ildsted ud af store sten på havbunden, fortalte han efterfølgende til Expressen.se.
- Hvis det er rigtig gammelt, kunne det være en fangfold til rensdyr - men det tror jeg ikke helt på, for så ville det være mere ensartet og mere regulært, end det vi ser her, siger han til Videnskab.dk. Han har dog også et andet bud på, hvad det mystiske objekt kan være:
- Det kunne jo også være et isaftryk fra sidste istid eller en stensamling, der er bragt dertil af istidens gletschere. Der har ikke altid været vand i området, vandspejlet er steget med cirka 100-120 meter siden dengang. Men det tror jeg alligevel heller ikke på. Der er ikke andet for end at vente på svarene fra de geologiske analyser, siger han til Videnskab.dk.