Hitlers hjemby Braunau am Inn har længe lidt af at have været fødested for en af verdens værste diktatorer. Nu vandrer en mystisk mand forklædt som Hitler rundt og spreder rædsel i byen.

Hvad skete der egentlig med Hitler. Iscenesatte han sit selvmord for i virkeligheden at flygte til Norge, hvorfra han kunne blive sendt væk fra Europa? Blev han sendt til månen, hvor der er en nazi-base? Eller blev han i virkeligheden transporteret til Antarktis med en ubåd?

Konspirationsteoretikerne har længe haft forskellige forestillinger om, hvad der kunne være sket med Adolf Hitler, der officielt blev meldt død ved slutningen af anden verdenskrig, hvor han og hans elskerinde, Eva Braun, begik selvmord i hans bunker i Berlin.

Nu kan konspirationsteoretikerne måske atter få ny næring til teorierne. I hvert fald jagter de østrigske myndigheder for tiden en yderst mystisk mand i Hitlers hjemby Braunau am Inn.

Det skriver den østrigske avis nachtrichten.at.

Flere personer har den seneste tid set en mand vandre rundt i byen med samme tøj, frisure samt karateristiske overskæg som Adolf Hitler.

Senest blev den mystiske mand set i en boghandler, hvor han læste et magasin om anden verdenskrig.

Manden er blandt andet set blive fotograferet foran det hus, hvor Hitler blev født,  og myndighederne i Østrig tager sagen yderst alvorligt. 'Forherligelse af Hitler'  er nemlig en strafbar handling i det østrigske.

Det beretter Alois Ebner, der er talsmand for anklagemyndigheden, til det østrigske medie.

Den mystiske mand har angiveligt kaldt sig selv for ’Harald Hitler’, når han har besøgt det lokale stamværtshus.

Manden beskrives som værende mellem 25 og 30 år.