"Det er forfærdeligt. Jeg har virkelig ondt af Nathalia - især hvis hun ligesom jeg og mange, mange andre lettiske kvinder følte sig tvunget til at sælge sin krop for at overleve og forsørge sin familie. Har hun også et barn? Ja, det er en forfærdelig historie!"

Zanna slubrer den varme pose-te i sig, mens hun hunser med værten på en lille sidegade-café.

Vi møder den sørgmodige men ranke, nydeligt klædte og stadig attraktive 32-årige kvinde på et gadehjørne i Rigas berygtede luder-kvarter "A Caka Iela".

Jo, hun vil gerne snakke. Bare vi dækker hendes tabte arbejdsfortjeneste, og hun får noget varmt at drikke. Frosten er bidende, og Zanna putter sig i den immiterede pelsfrakke.

Zanna Riblova har meget til fælles med den myrdede massagepige, der i Danmark kaldte sig "Linda" men i virkeligheden hed Nathalia.

Zanna er ligesom Nathalia enlig mor. Men den syv-årige datter ved ikke, hvad Zanna egentlig foretager sig i nattetimerne. Det gør kun Zannas mor, der ofte fungerer som barnepige.

"Mor siger ingenting. Hun ved også, at jeg ikke har noget valg. Det er næsten umuligt at få job som kvinde i en by som Riga," siger Zanna, der blev trukket ind i branchen, da hendes mand døde kort efter datterens fødsel i 1993.

"Vi kunne ikke klare os og betale husleje for min mands livsforsikring. Og i Riga skal man have noget at bo i. Hjemløse accepteres ikke," fortæller Zanna, som aldrig selv har overvejet af score kassen i nogle uger i vesteuropæiske lande som Tyskland og Danmark.

Men hun forstår godt, at nogle af de yngre ludere på gaden lader sig friste. I de senere år har gadepigerne - dem der har udseendet med sig - vadet i tilbud. Mænd i store biler kører hver dag op og ned ad "A Caka Iela" og lokker pigerne til at forsøge sig med et turistvisum, så de kan trække nogle uger f.eks. i en tysk storby.

"Men jeg har set piger vende tilbage ligeså fattige, som da de tog afsted, fordi de er blevet udplyndret ved grænsen. Nej, det er ikke noget for mig," siger Zanna hovedrystende.

Engang var der gode penge i prostitution i Riga. Zanna tjente i 1995 typisk 800-900 kr. på en arbejdsdag, og det kan sammenlignes med, at en offentlig ansat i Letland typisk skal arbejde halvanden måned for at tjene de samme penge.

I dag skal Zanna være lykkelig for at nå den halve indtjening, og så er hun endda bedre stillet en narko-luderne, der presset af de dårlige tider rask væk sælger sig for 30-40 kr. pr. hyrdetime.

En forklaring er, at miljøet er blevet barskere og mere præget af snyderi. Samtidig er det blevet kutyme, at kunderne aldrig betaler forud for ydelserne. Endelig spiller det en afgørende rolle, at en større del af markedet er rykket ind i de dyre hoteller og natklubber, der styres af den kriminelle organisation "Krisha" ("taget" på dansk).

Escort-pigerne dér er særligt udvalgte, men prisen for oprykningen er høj.

De dyre piger skal betale op imod halvdelen af deres indtjening i beskyttelsespenge, hvor Zanna kan nøjes med at betale "Krisha" fem-ti pct. af sin hyre for at få en flise.

"De gør ingenting for pengene. Men betaler man ikke, bliver man banket sønder og sammen. Det skete for min veninde Tania, som blev kørt ud i en skov og gennembanket af otte mænd. Hun overlevede. Men nu betaler hun," siger Zanna og understreger, at det ikke nytter at alarmere myndighederne.

"Det er en kendt sag, at politiet melder tilbage til bagmændene, hvis en massagepige indgiver politianmeldelse," fortæller Zanna hovedrystende.

Hun kan også berette om jævnlige drab i det betændte luder-miljø. Piger, der forsvinder for aldrig at vende tilbage.

I det hele taget er kunderne blevet mere kritiske, mere voldelige og mere ængstelige for at købe sex på "A Caka Iela" og de endnu mere forsumpede sidestrøg. Mange har kontaktet en en-nats-prostitueret, hvorefter de timer senere vågner op i en hospitalsseng frastjålet alt af værdi.

De bedste kunder er ifølge Zanna udlændinge og især amerikanere. De snyder aldrig. Gruppen af lokale nyrige med kronragede isser og dyre biler er de værste.

Prostitution er ellers efter en lovændring sidste år ikke længere ulovlig, hvis pigerne ellers sørger for at servicere kunderne uden for Rigas centrum.

"Men forholdene er blevet meget værre. I dag tør ingen bevæge sig rundt i gaderne efter midnat, når gadelygterne slukkes," siger Zanna, der også selv er bange. Dødsensbange.

Zanna er træt af sit arbejde. Hun håber at komme ud af sumpen. Men hun følger ikke i de unge pigers fodspor for at prøve lykken i f.eks. Danmark.

"Nej, nej. Det er ikke lykken!"