"Det nærmer sig fascisme, og den slags kan vi ikke tillade i Danmark. Her gælder ytringsfriheden, og en redaktør har lov til at kritisere, hvem han vil. En ordentlig imam ville aldrig bruge prædikestolen til at fremsætte den slags modbydelige trusler. Heldigvis er det kun netop dén moske, vi har problemer med. Alle andre muslimer fordømmer den slags," siger socialdemokraten Hamid El Mousti, København Borgerrepræsentation.

Lægen Kamal Qureshi, der arbejder for at blive folketingskandidat for SF, mener, at den slags udtalelser også er uhørte fra imamer i Pakistan.

"Den retorik, han bruger, passer ikke ind i Danmark. Og i langt de fleste normale moskeer i Pakistan vil sådanne udfald også være uacceptable. Det er svært at bedømme, hvor alvorligt hans trusler skal tages, men de skal ikke accepteres under nogen omstændigheder," siger Kamal Qureshi.

En anden kender af det pakistanske miljø i Danmark er overrasket over udtalelserne.

"Hvis imamen virkelig har sagt som citeret i B.T., så skal han retsforfølges. En imam skal naturligvis indordne sig efter de regler, der gælder her i landet," siger Bashy Quraishy.

"En imam skal være åndelig vejleder og samlingspunkt, han skal under ingen omstændigheder true andre eller blande sig i ting, der ligger uden for religionen," siger Quraishy.

"Jeg kender mange gode imamer og vil opfordre dem til at snakke med imam Farouk Sultan fra Islamisk Kulturcenter, for han har ikke forstået de regler, der gælder her i landet," siger Quraishy, der har et forslag til, hvordan man kan undgå den slags situationer fremover.

"Hos mange indvandrergrupper er der tradition for at hente imamer fra hjemlandene. De bliver her i en årrække og begynder at blande sig i politik og samfundsforhold. Det er bedst at indføre en regel om, at de kun må være her i to eller fire år, og så sende dem tilbage til hjemlandet. På den måde vil de blot holde sig til det religiøse," siger Bashy Quraishy.

En anden pakistaner, Wallait Khan, tager også afstand fra trusler.

"Imamen har lov til at sige, hvad han vil, og Hanif Chadry må sige det, han vil, men det må ikke være i en truende tone. Det hører ikke hjemme her i landet med den ytringsfrihed, vi har," siger den tidligere SFer - nu venstremand i Københavns Borgerrepræsentation, Wallait Khan, der understreger, at han ikke selv har hørt imamens trusler i moskeen eller i radioen, og han har ikke læst artiklen i Lahore. Alligevel optræder han som mægler.

"Jeg har kontaktet dem begge to for at få dem til at snakke sammen. Imamen siger, at han ikke er ude efter Hanif Chaudry personligt og ikke truer ham, og Hanif tager afstand fra artiklen. De er begge to parat til at snakke med hinanden," siger Wallait Khan, der samtidig tager afstand fra de, der betegner imamen som en fascist.

"Jeg kender kun imamen som et fornuftigt menneske, og ikke som en fascist, som nogen kaldte ham i artiklen i B.T.," slutter Wallait Khan.

Lubna Elahi, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation kender imamen godt.

"Han er slet ikke typen på én, der kommer med dødstrusler. I virkeligheden svarer det, han har sagt, nok snarere til når danskere siger "gå ad helvede til". En talemåde, der ikke skal tages for bogstaveligt. Jeg tror slet ikke, at Hanif Chaudry behøver at være bange for noget. Det ville jeg ikke være," siger Lubna Elahi.

Hun tror ikke, at sagen handler om imamen og Chaudry.

"Jeg tror, der stikker noget andet under. At to grupper måske er uenige, og at Chaudry tilhører den ene. Men den bedste måde at løse problemerne på, er at snakke sammen - ikke ved, at det kommer frem i danske aviser," siger Lubna Elahi.