Muligt terror- angreb på vej mod Bangkok
Hvis du har planer om at skifte Danmarks vintervejr ud med Thailands sol og varme, så er der grund til at være ekstra varsom. Især hvis destinationen peger mod hovedstaden Bangkok.
Hvis du har planer om at skifte Danmarks vintervejr ud med Thailands sol og varme, så er der grund til at være ekstra varsom. Især hvis destinationen peger mod hovedstaden Bangkok.
Ifølge den amerikanske ambassade kan et terrorangreb nemlig være under opsejling i millionbyen. Det har fået USA, Storbritannien og Norge til at advare mod indrejse i Thailand. Det danske udenrigsministerium følger trop og anbefaler danskere at holde sig væk fra turistområdet omkring den israelske ambassade.
På hjemmesiden skriver ministeriet:
'Der er generelt en vis terrorrisiko i Thailand, og rejsende opfordres til at udvise forsigtighed særligt hvor mange mennesker færdes og i nærheden af regerings- politi- og militærbygninger. Sikkerhedsforanstaltningerne i Bangkok omfatter bl.a. bagagechecks ved undergrundsbanen og skytrain, indkøbscentre og supermarkeder samt udbredt anvendelse af overvågningskameraer. Terrorrisikoen er størst i de sydlige provinser Songkhla, Narathiwat, Yala og Pattani. Alle rejser, der ikke er nødvendige, til og igennem disse provinser frarådes, skriver Udenrigsministeriet på deres' hjemmeside.
LÆS OGSÅ:
Den danske journalist Michael Rastrup Smith befinder sig i landet. Han fortæller, at terrortruslen muligvis kommer fra en gruppe, der vil angribe den israelske ambassade.
- For en sikkerheds skyld - lad være med at gå i de typiske turistområder, og den israelske ambassade ligger i ét af dem, siger han til tv2.dk.
I det danske udenrigsministerium holder man øje med situationen i landet og er i løbende kontakt med den danske ambassade i Bangkok.
- Der er ind til videre ikke nogen melding om, at der skulle være noget galt, siger Inge Durant.
LÆS OGSÅ:
Udenrigsministeriet blev fredag eftermiddag opdateret med de nyeste oplysninger. Rejsende til landet bedes holde øje med hjemmesiden.
Thailand og Bangkok tiltrækker hvert år mange danske turister. Især i vinterhalvåret.