Rygterne har længe svirret omkring et definitivt Ibrahimovic-exit fra Manchester United. Men måske kan der skrives endnu et svensk kapitel i United.

På nuværende tidspunkt står Zlatan Ibrahimovic uden nogen klub, mens han kommer sig over en knæskade, som han pådrog sig i en kamp for Manchester United imod belgiske Anderlecht tilbage i april måned.

Den store svensker blev i medierne hurtigt afskrevet fra United, og det lå nærmest i kortene at det 35-årige ikon skulle finde sig en ny klub efter sin skade, da hans United-kontrakt udløb under sommerens transfervindue. Der blev endda sat spørgsmålstegn ved, om Zlatan fortsatte sin karrierer.

Zlatan Ibrahimovics forventes at kunne være tilbage på fodboldbanen til vinter. Og selvom Manchester United har hentet erstatningen Romelu Lukaku ind i angrebet for den store svensker, så er det ikke udelukket, at Zlatan Ibrahimovic fortsætter sin karriere i den røde trøje hos Djævlene.

Manchester United manager, Jose Mourinho, har nemlig tidligere udtalt, at der er mulighed for, at Zlatan fortsætter sin karrierer i United.

»Selvfølgelig lader vi Zlatan komme sig over sin skade hos os. Vi vil træffe en beslutning, der i sidste ende gør os alle glade. Og hvis den beslutning er at lade ham komme sig helt til december hos vores fysioterapeuter, så er det det, vi gør,« sagde han

Så hvis Zlatan ikke finder en klub inden vinter, så har han altså fripas til at blive behandlet hos Manchester Uniteds læger, og Mourinho lægger dermed ikke skjul på, at svenskeren kan være at finde i klubbens startopstilling endnu en gang.

Mange rygter har ellers svirret omkring, hvor Zlatan ender. AC Milan, LA. Galaxy, Atl. Madrid, Galatasaray og Marseille er blevet nævn. Men i flere tilfælde har Mino Raiola, Zlatans agent, været ude at fortælle, det har været løgn.

Den 35-årige svenskers ende distination afhænger nok i høj grad af, hvilken form som både United og den nye angriber Lukaku viser op til vinterns transfervindue. Men i Zlatan vil United i hvert fald kunne få en stor, stærk leder i angrebet.

Manchester United giver odds 1,68 for at tilknytte Zlatan på en kontrakt og er dermed favorit. Derefter kommer enhver MLS-klub til odds 2.25. Outsiderne er AC Milan og Juventus til henholdsvis odds 6 og 11.