José Mourinho er en mand under et voldsomt pres inden aftenens Champions League-opgør mod Porto. Chelsea-manageren har kun hentet otte point i de syv første Premier League-kampe, og det er den værste start, siden Roman Abramovich tog sine oliemilliarder med til London.

Og imens mediemanden Mourinho forsøger at fjerne fokus ved konstant at stikke til Arsenal-manager Arsene Wenger, tiltrækker manageren Mourinho sig stor opmærksomhed ved at have skrottet klubmanden, dirigenten og den helt igennem blåhjertede kaptajn John Terry.

John Terry blev i sidste sæson hyldet som en af de stærkeste forsvarere i Premier League og lungevenen hos mesterholdet. Men da Chelsea var bagud 1-0 mod Manchester City i sæsonens anden kamp, blev John Terry flået ud i pausen. Det var første gang nogensinde, at Mourinho skiftede Terry ud, og efter anføreren fik rødt kort i den næste kamp, har han set Chelseas vigtige kampe fra sidelinjen.

Det er ikke første gang, Mourinho er iskold i sin holdudvælgelse. Portugiseren kan jo passende give hånd til Iker Casillas i aftenens opgør på Estadio do Dragao og blive mindet om, da han sendte målmanden på samme tur i Real Madrid.

Sådan er der flere historier om klubmænd, kaptajner og publikumsyndlinge, der er blevet frosset ude af trænere og har fået smudset eftermæglet til. I Danmark er det bedste eksempel Per Nielsen, der var kendt som Mr. Brøndby. Anførerbindet kunne de have malet på hans trøje med nummer fire på ryggen, men i slutningen af karrieren fik han samme behandling, som John Terry oplever lige nu. Han var ikke længere god nok. Han blev sat på bænken.

»Jeg tror ikke, det har været let for Mourinho. Og jeg tror heller ikke, det var let for Tom Køhlert i Brøndby. Det er en svær ting. Det er en spiller, som har spillet flere hundrede kampe, og som er meget respekteret af klubben og fansene. Men hvis Mourinho ikke mener, at Terry er den bedste, er det sådan, det er,« siger Per Nielsen og forklarer følelsen af at blive skåret fra efter at have været klubbens vigtigste mand i adskillige år.

»Det var ikke sjovt. Jeg mente jo stadig, at jeg godt kunne være med på højeste niveau. Jeg var Brøndby-mand, og hvis jeg skulle være med på højeste niveau, skulle det også være i Brøndby. Der var nogle, som ifølge træneren var kommet lidt foran mig i køen. Det var ikke rart, når jeg selv følte, jeg godt kunne være med. Men det var en trænerbeslutning, og de har jo ret.«

Per Nielsen fik beskeden af Tom Køhlert om, at det var ved at være tid til et skifte. José Mourinho har gjort det på en lidt anden måde i Chelsea.

»John Terry har ikke brug for, at jeg taler med ham, for han ved, hvad jeg føler og tænker. Han kender vores forhold, og han ved, at han er min mand. Han ved, at hvis jeg skal vælge en ud af 25 til at være min mand, så er han den første,« har Chelsea-træneren sagt om degraderingen.

En degradering, der bare er med til at skabe mere røre om Mourinho i en tid, hvor han nok helst så, at der var ro på til at få resultaterne på plads. Champions League-sæsonen blev skudt fint og nemt i gang med en 4-0-sejr over Maccabi Tel Aviv i første kamp, men der er brug for endnu en succesoplevelse i aften på Mourinhos tidligere hjemmebane, hvis portugiseren fortsat skal lykkes med at holde Abramovich væk.

»Det skaber mere polemik uden for klubben, end det gjorde inde i klubben. Vi håndterede det fint internt, men der kommer en masse spørgsmål udefra, fordi det ikke er alle, der ved, hvad der foregår,« siger Per Nielsen om det signal, der er i at skrotte sin anfører.

Og John Terry er ifølge The Telegraph heller ikke problemet, når det kommer til situationen i Chelsea. Terry har ifølge avisen så stor respekt for Mourinho, at han ikke ønsker at skabe problemer for manageren. Men der skal næppe mange flere dårlige resultater til, før fansene kræver manden med det største Chelsea-hjerte på banen. Men det er ikke sikkert, at det bliver i aften.

»Jeg træffer beslutningerne. Om han spiller tirsdag aften? Det ved jeg ikke. John er nødt at opføre sig som den anfører, han er, og vente på den beslutning, som han ønsker,« siger José Mourinho.

Det er ikke nemt at degradere en klublegende, der har samtlige fans i ryggen. Her er eksempler på gode og dårlige måder at pensionere en klubmand.

DE GODE

Francesco Totti i Roma
Simon Kjær fortalte, at man i Romas omklædningsrum jokede med, at turistbusserne i den smukke by havde tilføjet Tottis hus på ruten sammen med Colosseum. Totti er større end alle i Roma, og for bare en uge siden scorede han sit 300. mål for klubben. Han spiller ikke hver gang længere, men respekten har han aldrig mistet fra trænere eller medspillere. Netop fordi Totti aldrig er offentligt slagtet af en træner, der har ønsket at fremtvinge sig falsk respekt.

Ryan Giggs i Manchester United
Den nuværende Manchester United-assistent holdt sig gående med yoga, forlød det, da de 40-årige ben stadig løb rundt i Premier League på 23. år. At Giggs kunne slutte sin karriere så gammel i så stor en klub skyldtes i særdeleshed Alex Ferguson, der insisterede på at bruge sin walisiske veteran i de største kampe lige til det sidste. Han spillede ikke hver gang, men i sin nye position centralt på banen, der skulle skjule den efterhånden manglende hurtighed, kunne Giggs med al sin erfaring stadig styre kampene.

DE DÅRLIGE

Steven Gerrard i Liverpool
De fleste havde regnet med, at Steven Gerrard skulle slutte sin fodboldkarriere i Liverpool. Også manden selv. Men Brendan Rodgers så det anderledes. Liverpool-manageren kunne ikke for alvor bruge Gerrard, som dog stadig havde så stor en stjerne blandt klubbens fans, at de fleste nok hellere havde set nakken af Rodgers end Gerrard. Men Gerrard fik ikke tilbudt kontraktforlængelse tids nok til at føle sig ønsket i klubben, og så kunne han tage en tårevædet afsked i maj 2015.

Iker Casillas i Real Madrid
Han havde spillet i klubben, siden han var ni år gammel, fået debut på førsteholdet som 17-årig, men Iker Casillas fik frataget drømmen om at slutte i hjerteklubben af José Mourinho. Portugiseren så ikke lyset i Casillas og smed ham på bænket. En mand med 725 kampe og trofæer fra alle de store turneringer var ikke længere god nok. Det mente den næste træner, Carlo Ancelotti, heller ikke, og da de tidligere så venlige fans også begyndte at buhe ad Casillas, var der ingen vej tilbage. Han måtte væk og kom det med turen til Porto.

DEN MÆRKELIGE

Frank Lampard i Chelsea
José Mourinho spiller en rolle i flere af historierne om spilleres farvel til hjerteklubben. Frank Lampard var Mourinhos mand i mange år, hvor han scorede det ene mål efter det andet via modstandernes afretninger og sin sene ankomst i feltet. Lampards farvel i Chelsea var udramatisk til at starte med. Han ville prøve noget andet, og Mourinho kaldte ham en af sine bedste spillere nogensinde. Men da Frank Lampard skrev under med New York City og siden skiftede tilbage til deres moderklub, Manchester City, blev det mærkeligt.