Det afslører rapporten fra Havarikommissionen, som også indeholder billeder af den ramponerede motor i det snart 23 år gamle fly.

Kun få sekunder efter flyet forlod landingsbanen, hørte flypersonalet en høj lyd, og i det samme begyndte røg at sive ind i kabinen.

LÆS OGSÅ: 

Efter at have nået en fart på 74 km/t, måtte piloterne stoppe flyet og slukke den problematiske motor. Da røgalarmen begyndte at give lyd fra sig, måtte hele flyet stoppes og evakueringen gå i gang.

En inspektion af flyet afslørede, at dele af jetmotoren på den venstre del af flyets haleparti  havde løsnet sig. Alle de 15 skruehuller, der holdt den såkaldte FAD på plads, var slidt helt ned. 14 af dem skyldtes metaltræthed, mens den sidste var blevet overbelastet.

LÆS OGSÅ: 

I december 2011 blev FAD’en afmonteret i forbindelse med et skift af motorens fan-blade. Men da den den ikke viste tegn på problemer, blev den sat på igen.

Og den fortsatte brug var altså mere, end skruehullerne kunne klare, da kronprinsesse Mette-Marit og hendes 134 medpassagerer satte sig ind i flyet for at tage til Oslo.

Røg i kabinen

Fejlen betød, at der nu slap olie ind i motoren, hvilket fik den til at ryge.

Selvom røgen slap ind i kabinen og ikke forsvandt da piloten slukkede motoren, tog ingen skade af at indånde røgen fra motorolien. Muligvis på grund af den korte evakueringstid. Ifølge rapporten tog det kun 90 sekunder.