Spørgsmål: Hej Chris, i sidste uge fik jeg besked fra min læge om at begynde på diabetes medicin. Jeg har længe gået med mistanken, da jeg har levet ret usundt, men har ikke turdet se realiteterne i øjnene og derfor det sene lægetjek. Hvorom alting er, så har jeg nu tre forskellige slags medicin i mit skab alle forbundet med type 2 diabetes. Og nu til årsagen til min henvendelse. Jeg skal ikke lægge skjul på, at tanken om at tage medicin resten af mit liv er den nemme løsning og den jeg bedst kan overskue, men på samme tid tænker jeg også, at hvis nogen skal kunne overbevise mig om noget andet, så må det være dig. Så mit håb er, at du måske kan åbne en ny verden for mig? For jeg har svært ved at finde motivationen til at ændre min livsstil, som min læge også opfordrede mig til… Hilsen Kenneth

Chris MacDonald: Tak for din ærlighed. Jeg er sikker på, at der er andre derude, som har det på nogenlunde samme måde som dig. Medicin redder liv og kan i mange tilfælde stabilisere livsstilssygdomme og udsætte døden, så medicin er på rigtig mange måder rigtig godt og nødvendigt. Men som du selv nævner kan medicin i nogle tilfælde også være den ”lette” løsning, hvor man ikke bliver tvunget til at tage et alvorligt kig på sine livsstilsvaner, men i stedet kan tage nogle piller, som i bedste fald stabiliserer sygdommen.

Jeg har fuld respekt og forståelse for, at nogle mennesker ganske enkelt ikke har ressourcerne eller kompetencerne til at foretage de livsstilsændringer, der skal til. De mennesker burde til gengæld blive tilbudt den nødvendige vejledning og støtte. Derudover findes der naturligvis en gruppe mennesker, som er nødt til at være på medicin resten af livet, men mit gæt er også, at der findes en anden gruppe af mennesker, som både har ressourcer, kompetencer og et sygdomsniveau, hvor det stadig er muligt at blive midlertidigt rask (red. midlertidigt i den forstand, at man skal fastholde den nye livsstil ellers vender sygdommen hurtigt tilbage), men som enten bare ikke gider tage sig sammen eller ikke kan finde motivationen til at gøre det ”hårde” arbejde. Groft sagt.

Og det gælder måske særligt mennesker med type 2 diabetes, fordi sygdommen ikke bliver taget alvorligt. Jeg har ofte hørt følgende sætning:- ”Jeg har jo bare en lille smule diabetes”. I de tilfælde har jeg lyst til at ruske kærligt i dem og sige: - ”Du har ikke lidt diabetes. Du har en alvorlig sygdom, som med tiden vil tage livet af dig”. For en ”ulykke” kommer sjældent alene. Flertallet af type 2 diabetikere lider også af forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Med andre ord dør de fleste type 2 diabetikere af hjertekarsygdomme.

Nå, men nok om de hårde facts. Jeg ved faktisk ikke om jeg ligefrem skal/kan overbevise dig, for jeg mener, at den primære drivkraft/motivation skal komme fra dig. Hvis du allerede har ressourcerne og kompetencerne, så skal du finde ud af hvordan du kan aktivere disse ved hjælp af din indre motivation til at ændre kurs i dit liv. Få styr på dit hvorfor. Hvad får du ud af at ændre din livsstil? Hvorfor og for hvem? Hvis du derimod ikke har ressourcerne og kompetencerne, så er det måske her du skal starte. Find mennesker som kan støtte din proces og få vejledning i kost og motion. Sund livsstil er ikke løsningen på alle vores udfordringer i den moderne verden, men jeg lover dig, at livsstilspakken indeholder en bonus, som pillerne ikke gør. Øget livskvalitet.

Hvorvidt du vælger pakke A (medicin), pakke B (ændret livsstil) eller en kombination er helt op til dig. Jeg håber bare, at der i fremtidens danske sundhedssystem vil være to reelle muligheder at vælge i mellem, for i dagens Danmark er det svært at vælge pakke B, fordi meget få mennesker besidder selv de ressourcer og kompetencer, der skal til for at igangsætte en ændring af kurs. Med tiden skal individet naturligvis selv overtage styringen, men vi mangler et godt og stærkt netværk, som kan sparke tingene i gang for alvor.

Jeg håber det gav dig svar. Jeg håber, du tager din sygdom seriøst og jeg ønsker dig alt det bedste i fremtiden.

Stay strong, stay graceful!