Landstræner Morten Olsen er vokset op med ‘Guld-Harald’ som et af de store idoler og hylder ham og hans betydning for dansk fodbold.

»Harald er en af dansk fodbold største stjerner. Han var en kæmpe stjerne i italiensk fodbold og også på det danske fodboldlandshold,« siger Morten Olsen til dbu.dk.

Olsen fremhæver den ny afdøde fodboldstjerne som den største danske spiller nogensinde i italienske fodbold - også større end Preben Elkjær i Hellas Verona og Michael Laudrup i Juventus.

»For min generation var han en kæmpe stjerne. Dengang var der ikke jo ikke samme mængde fodbold på tv som i dag, hvor det nok er svært at forestille sig, hvor stor et navn Harald egentlig var. Han var en stor international stjerne i italiensk fodbold og vel nok det største danske navn nogensinde - uden at fornærme de andre gode spillere, der har spillet i Italien. Han fik debut på landsholdet som 17-årig - den yngste nogensinde - og han var en del af det fantastiske landshold, der vandt sølv ved OL i 1960. Han har haft er en helt fantastisk karriere, både på klubplan og på landsholdet.«

Morten Olsen fastslår, at dansk fodbold ikke kun bør være taknemmelig for Harald Nielsens bedrifter indenfor stregerne. Guld-Harald var efter sin egen aktive karrirere en af bagmændene bag indførelsen af professionel tilstande i Danmark og siden var han med til at stifte FC København.

»Harald fortsatte jo med at arbejde for dansk fodbold efter sin aktive karriere. Han var en af de største katalysatorer til at få indført professionel fodbold i Danmark, hvor han har været aktiv i rigtigt mange år. Han har haft en stor betydning for dansk fodbold på alle måder,« siger Morten Olsen.