Jeg har en tro på, at denne slutrunde i høj grad bliver individualisternes VM. I dag er international fodbold præget af, at de deltagende nationer ved en slutrunde alle har et højt niveau. Højere end nogensinde før.

Derfor vil jeg i denne klumme kigge lidt nærmere på, hvem de største profiler bliver, men også kigge på, hvad erfaring har at sige – for det kan være den største udfordring for det hold, mit andet hjemland, Belgien, stiller med.

Men først vil jeg lige komme med en opfordring, selv om jeg ved, det er håbløst naivt.

Log ind på BT PLUS eller køb dagens avis, hvis du vil læse hele klummen ...


Jeg har en tro på, at denne slutrunde i høj grad bliver individualisternes VM. I dag er international fodbold præget af, at de deltagende nationer ved en slutrunde alle har et højt niveau. Højere end nogensinde før. Derfor vil jeg i denne klumme kigge lidt nærmere på, hvem de største profiler bliver, men også kigge på, hvad erfaring har at sige – for det kan være den største udfordring for det hold, mit andet hjemland, Belgien, stiller med.

Men først vil jeg lige komme med en opfordring, selv om jeg ved, det er håbløst naivt.

Jeg talte med landsholdets fysiske ekspert, Jens Bangsbo, og han kom med et forslag, som giver mening. Han spurgte, hvorfor man dog ikke afholdt VM i august, så alle spillere havde fået den fornødne pause til at lade op og komme sig oven på skavanker. Jeg synes jo, ideen giver mening, men jeg ved også, at det aldrig kommer til at ske, fordi klubholdene har så stor magt i dag, at de ikke vil tillade senere sæsonstart. Men tænk hvis spillerne kunne komme friske til en slutrunde.

Dem, der kommer, ved, hvor vigtig scenen er. For VM er det ultimativt største for alle, der elsker fodbold. Det er i nationaldragten, at man udødeliggøres som spiller. Hvis man husker tilbage på de store navne – Pele, Diego Maradona, Michel Platini – er det i høj grad for det, de har præsteret i slutrunder, vi husker dem. Tag bare vores egen Michael Laudrup. Jeg er sikker på, at der nok skal være en gut i Serie 2, der har lobbet over et forsvar, som Laudrup gjorde til Ebbe Sand, men det er fordi, der sad hundredevis af millioner af seere, og det skete i en kvartfinale mod Brasilien, at det for alvor har indprentet sig.

Det ved de største navne. Tag en Lionel Messi. Han har ikke altid leveret på samme niveau for Argentina som for Barcelona. Og jeg tror, at han er sulten efter at bevise, hvad han er i stand til. Han er en af dem, der kommer til VM med overskud, tror jeg. I flere sæsoner har han spillet stort set samtlige minutter for Barcelona, men op til VM har han haft flere skader, og måske er det, hvad der skal til for at få en stor slutrunde fra hans side. Han ved godt, at han ikke har leveret på klubplan. Det betyder noget for hans motivation.

Cristiano Ronaldo og Diego Costa fra Portugal og Spanien kommer også til VM efter pauser med skader og er også potentielle profiler med evnen til at afgøre kampe, hvor det først scorede mål bliver stadig mere vigtigt.

En anden profil, jeg er nødt til at nævne, er naturligvis Neymar. Han er Brasiliens største håb, og han virker som om, han kan håndtere presset, selv om jeg ikke har været så imponeret af ham i Barcelona. Men han har de individuelle færdigheder, der kan blive afgørende under slutrunden, fordi langt de fleste hold vil have mange mand bag bolden.

Der er mange andre offensive spillere, der vil få et godt VM. Luis Suarez er meldt klar for Uruguay og med en angrebsmakker som Edison Cavani, er det nærmest en garanti for, at de vil score mål. Og så har han erfaring fra Sydafrika, hvor Uruguay vandt bronze. Luis Suarez’ makker i Liverpool, Daniel Sturridge, ligner også en mand, der kan få succes. For jeg tror på, at England med et ungt hold kan spille lidt mere frit end tidligere, fordi presset trods alt er tåleligt.

Belgien er et andet hold med masser af talentfulde spillere. Men jeg kan ikke lade være med at pege på den manglende erfaring. Det har stor betydning, at man på et hold har en kerne af kulturbærere, der har erfaringen. Belgiens landshold er bygget op om en stamme, der spillede sammen under OL i Kina i 2008. Men som ikke ellers har den store slutrundeerfaring. Deres træner, Marc Wilmots, kan godt fortælle spillerne om sine egne erfaringer i 2002, men det er langt fra det samme som at have oplevet det på egen krop. Og de kampe, Belgien har spillet op til VM, har ikke været prangende. Eden Hazard fra Chelsea har evnerne til at blive en profil, men jeg har ikke set det samme niveau på landsholdet, og jeg tvivler på, at det kommer. Ekstremt meget vil blive afgjort i deres første kamp mod Algeriet.