Luis Suarez er sendt hjem til Uruguay, og det kommer ifølge Morten Olsen til at koste Brasiliens lille naboland en plads i kvartfinalen. Her er Olsens bud på udfaldet af de to første ottendedelsfinaler:

● Chile har tidligere givet Brasilien en del problemer med deres intense og hidsige presspil, men jeg har alligevel værterne som relativt klar favorit. Det skyldes både, at Brasilien bliver båret frem, og at Neymar har været i forrygende form under dette VM. Jeg må også sige, at chilenerne skuffede mig mod Holland, hvor opspillet var hektisk og slet ikke nærmede sig den kvalitet, de viste mod Spanien, så jeg er lidt usikker på, hvad de reelt er i stand til. Videre: Brasilien.

Colombia-Uruguay

● Uruguay har allerede undskyldningen klar, hvis de ikke klarer det: karantænen til Luis Suarez. Han efterlader et kæmpe hul, og den store udfordring er, om man kan skabe en trods-reaktion i truppen, der kan vende det negative til en positiv tendens. Colombia har for mig været en stor positiv overraskelse. Kvalifikationen var overbevisende, og i James Rodriguez har holdet den vel nok bedste unge spiller ved VM. Han er, sammen med Juan Fernando Quintero og Jackson Martinez, rigeligt til at sende Uruguay ud. Videre: Colombia

- Købe BT HER - hver dag i 3 måneder. 199 kr om måneden

- Klikke her for at oprette abonnement på BT PLUS - 29 kr. per måned - 1. måned er gratis