Onsdag svarede de radikales nye leder, Morten Østergaard, på læserspørgsmål. Se hans svar nederst.

Da den tidligere leder af de Radikale, Margrethe Vestager, fortalte Morten Østergaard, at han skulle lede partiet, skete det i hans eget køkken.

Det afslørede Morten Østergaard på spørgsmålet om, hvordan han fik at vide, at han skulle tage over efter Margrethe Vestager.

Selve afklaringen kom først med det seneste topmøde, fortsatte Morten Østergaard.

- Jeg vidste godt, hvad mødet handlede om, da hun kom på besøg. Skyerne var jo trukket sammen over noget tid, men det var alligevel pludseligt, at afklaringen faldt og derfra gik det stærkt, fortalte han.