Kommentar

Så vidt jeg ved, er ALT for Damerne et glimrende blad. Her kan interesserede læse om mode, skønhed, mad, kultur og rejser, ligesom man finder velskrevne interviews med kendte personer, som målgruppen kan identificere sig med. Hver uge har det et oplag på omkring 45.000, det når ud til 280.000 læsere, og i det hele taget går det vist udmærket.

Men i Troels Bechs verden står bladet for alt det mest afskyelige, man kan forestille sig. ALT for Damerne er følelser og selvindsigt og spørgsmålet om, hvordan man egentlig går og har det. Alt det, der gør ondt at forholde sig til, når man ville ønske, at det hele gik lidt bedre.

Onsdag aften svarede han TV3s Camilla Martin med modspørgsmålet, om det var ALT for Damerne, da hun efter det pinlige 0-1-nederlag til Brønshøj bad ham sætte ord på sine følelser, og forleden blev vores egen BT-journalist Michel Davidsen mødt på nøjagtig samme måde.

Har du så også erkendt nogle fejl, du har begået, spurgte han under et interview i Odense.

- Ja, da. Men der er du for ung, hvis du tror, at man skal sætte sig ned og krænge sin sjæl ud. Nu er det jo ikke ALT for Damerne, svarede Troels Bech.

OB ligger under nedrykningsstregen i Superligaen, og onsdag blev man sendt ud af DBU Pokalen af et hold fra 1. division. Klubbens sæsonstart er den dårligste i 14 år, og der er da ikke noget at sige til, at Troels Bech i øjeblikket har svært ved at forholde sig til, hvordan han har det. Den slags følelser er der mange, som har svært ved at rumme, og i de situationer, hvor vi konfronteres med dem, vælger vi forskelle forsvarsmekanismer. Det kunne være sarkasme eller nedladende modspørgsmål.

Jeg forstår, at fodboldfans og aktive udøvere kan være trætte af spørgsmålet om, hvordan en spiller eller træner har det . Det er ikke altid det bedste spørgsmål. Men det er sandelig heller ikke altid det værste, for fodbold er også følelser, og det er min påstand, at det for de fleste af dem, der betaler de professionelles løn, faktisk i langt højere grad er følelser end genpres og spil på tredjemanden. Man kunne endda påstå, at Troels Bechs svar netop gør Camilla Martins spørgsmål interessant og relevant.

Samtidig får han genoplivet billedet af sig selv som ham, der engang sagde dette om Djiby Fall til Ritzau:

- Vi lever jo et i østrogenhelvede, hvor vi nærmest skal kysse og kramme hinanden. Det er jo lige før, at fodboldspillere skal have barselsorlov. Fodbold er en mandfolkesport, og han spiller som et mandfolk.

Det ville være forkert helt at reducere Troels Bech til en træmand. Han har en hel minibus fuld af børn, og den kører sikkert rundt med både mange og store følelser. Men her i offentligheden er han. Her er han en anakronisme af træ, der midt i al sin foragt for ALT for Damerne svarer helt præcist på spørgsmålet om, hvordan han egentlig går og har det. Det er da meget sødt.