- Hold kæft. Jeg skulle have taget flere patroner med.

Han skød først mod svigersønnen, der formåede at flygte ud af lokalet. Derefter retter han riflen mod advokaten.

Planen var - ifølge den sigtedes forklaring - at han derefter ville skyde sig selv, men at han ikke havde flere patroner.

En betjent hørte efter anholdelsen den sigtede sige:

- Jeg ville have skudt mig selv, men jeg havde ikke flere patroner. Det havde hele tiden været planen, siden mandag aften, hvor jeg savede mit gevær over. Vi kunne ikke mere i den familie, han havde kørt os helt ned.

På den sigtedes bopæl har politiet fundet endnu et våben og flere patroner og noget, der ligner et afskedsbrev.

I det stod: 'Jeg har besluttet at befri XXX og XXX (navne på datter og barnebarn, red.). Det er en beslutning, jeg alene har taget. For den kan ingen andre drages til ansvar'.

Onsdagens grundlovsforhør sluttede med, at den 67-årige blev varetægtsfængslet i fire uger.